23948sdkhjf

Nyd udsigten: 26-etagers kontortårn når toppen

Det 114 meter høje tårn på Sydhavnen i Aarhus skal danne rammen om arbejdslivet for cirka 1.900 mennesker

Højt over Sydhavnskvarteret i Aarhus tårner et nyt højhus op. 

Råhuset står færdigt, tagkonstruktionen er monteret, og dermed har Akson, som bygningen er navngivet, rundet en vigtig milepæl, rejegildet. Traditionen tro blev der budt på mad og drikke, en lille gave til alle involverede håndværkere samt skåltaler. 

Rejsegildets deltagere fik alle mulighed for at tage elevatoren de 26 etager op til det øverste niveau. 114 meter i højden når kontortårnet, som bliver rammen om arbejdslivet for cirka 1.900 medarbejdere.

Bag opførelsen af Akson samt størstedelen af Sydhavnskvarteret står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og pensionskassen PKA.

- Akson har fra starten været omgærdet af en meget stor interesse, og det vidner jo både om, at vi har skabt et koncept, der er attraktivt, men i høj grad også om at virksomhederne kan se sig selv i visionerne for hele Sydhavnskvarteret, der bliver et dynamisk samlingspunkt for erhverv, kunst og kultur, siger salgs- og udviklingschef i A. Enggaard, Peter Thorsgaard, i en pressemeddelelse.

Alt udlejet 

Akson vil rumme 37.000 kvm lejemål i forskellige størrelser med over midtbyen og Aarhusbugten. Ydermere bæredygtighedscertificeres kontortårnet efter DGNB Guld-standarden.

Akson ventes at stå klar til indflytning 1. august 2025, og alle kontoretager er udlejet til virksomhederne Aart, Niras, Kromann Reumert og Danske Commodities samt Innovationsfonden.

I Sydhavnskvarteret opføres også de to hoteller Guldsmeden Hotels og Moxy samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA, Lifestyle & Design Cluster samt en række kulturelle aktører, der allerede i dag er forankret i Sydhavnen.

Næste markante milepæl er grundstensnedlæggelse på bygningen, der skal huse Guldsmeden Hotels. Det sker på den anden side af sommerferien.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188