23948sdkhjf

Vil indrette over 500 studieboliger frem for at rive ned i ghettoområde

Salg af 10 blokke til private investorer skal bremse omfattende nedrivning og i stedet sikre over 500 studieboliger plus nye række- og punkthuse

Sønderborg mangler om få år hundredvis af studieboliger. Mere end 500 af dem vil et politisk flertal nu indrette i et ghettoområde, der ellers stod på nippet til en omfattende nedrivninger.

Med en ny udviklingsplan for boligområdet Nørager og Søstjernevej i Sønderborg vil byrådsflertallet konkret undersøge mulighederne for at frasælge 10 blokke til privat investor, omdanne de otte blokke til cirka 540 studieboliger samt nedrive to blikke og etablere 30 private række- eller punkthuse.

- Vi ønsker at se på, om det er muligt at arbejde med et nyt scenarie for udvikling af Nørager, fordi vi er i den heldige situation, at der er ekstraordinært mange unge, der vælger at studere i Sønderborg Kommune, forklarer borgmester Erik Lauritzen (S) i en pressemeddelelse.

- Med den her løsning, så kan der etableres et stort antal studieboliger, der i høj grad imødekommer den forventede efterspørgsel, for vi kan ikke nå at bygge nyt med så kort tidshorisont.

Derudover peges der fra det politiske flertals side på, at løsningen som udgangspunkt medfører de laveste kommunale anlægsudgifter.

10 blokke stod til nedrivning

Hidtil har planerne for det belastede område lagt op til en langt hårdere tilgang med omfattende nedrivninger. 

Boligområdet Nørager og Søstjernevej med flere blev i december 2020 udpeget til et hårdt ghettoområde. Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening blev dermed forpligtet til at udarbejde en plan for at reducere andelen af almene familieboliger i boligområdet.

I 2021 blev det derfor vedtaget at rive hele 10 boligblokke i Nørager ned for at give plads til 48 almene rækkehuse og 30 private rækkehuse..

Almene boliger et andet sted

Inden der kan laves en ændring af udviklingsplanen og et eventuelt frasalg i området, så kræver det godkendelse i Sønderborg Andelsboligforenings Hovedbestyrelse, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Landsbyggefonden samt Byrådet.

- Vi skal nu have SAB’s hovedbestyrelse på banen for at drøfte mulighederne, og så afhænger meget jo også af ministeriet og Landsbyggefonden, siger direktør i Salus Boligadministration, Lisbeth Jacobsen, om processen.

- I SAB er vi selvfølgelig optagede af, at vi får mulighed for at bygge attraktive familieboliger på en anden bynær placering, hvis planerne for Nørager ændres, og at ændringen ikke får nogen økonomiske konsekvenser for boligforeningen og dens lejere. Det er en forudsætning, at vi får de omkostninger dækket, der indtil nu har været i sagen, siger hun.

Mangler 800 studieboliger

De mange studieboliger, som den nye udviklingsplan kan bane vejen for, er ikke nok til at opfylde det forventede behov i Sønderborg Kommune de kommende år.

Kommunen er lykkedes med at tiltrække flere nye uddannelser til kommunen grundet samarbejdet i partnerskabskredsen med BMC-Fonden, Linak, Syddansk Universitet (SDU) og Sønderborg Kommune.

Selv om der er opført både permanente og midlertidige studieboliger, og flere er på vej, er det ikke nok. En prognose fra SDU viser, at der i 2028 vil være 1.461 flere studerende på universitetet end i dag, og det betyder en mangel på cirka 800 studieboliger i Sønderborg i 2028.

Nu venter så fremtiden for den mulige "studieby" i Nørager-området.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111