Fra 1. juli gælder nye klimakrav: Det kommer det til at betyde for dig
Fra 1. juli 2025 træder de mest omfattende klimakrav nogensinde i kraft for byggeriet.
Bygningsreglementet BR25 bliver opdateret – og det er ikke kun rådgivere og arkitekter, der skal tænke i CO₂ og livscyklus. Kravene rammer lige ned i hverdagen hos producenter og leverandører.
- Det stiller nye krav til hele systemet, fortæller Thilde Fruergaard Astrup, der er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, og tidligere leder af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger.
Uanset om du leverer beton, træ, isolering eller beslag, er du en del af regnestykket, når byggeriet skal dokumentere sit klimaaftryk. Det er ikke nok at levere varen – du skal også kunne dokumentere, hvad varen har kostet kloden.
Building Supply giver dig her de tre vigtigste ændringer, du skal kende. Punkt nummer tre er helt nyt og vil i den grad kunne mærkes helt ude på byggepladserne.
1. Grænse for hvor meget CO₂ bygningen må udlede
Fra 1. juli skal alle nye bygninger overholde en fastsat grænse for, hvor meget CO₂ de må udlede pr. kvadratmeter pr. år – målt over hele bygningens livscyklus.
Grænserne afhænger af bygningstypen:
- Et enfamiliehus må maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år.
- Etagebyggeri og kontorer må udlede op til 7,5 kg.
- Sommerhuse under 150 m² er grænsen nede på 4,0 kg.
Det betyder, at hver enkelt bygherre skal dokumentere og holde bygningens CO₂-forbrug inden for rammen. I regnskabet indgår også de produkter, som leverandørerne leverer til byggepladsen.
- De nye krav kommer til at betyde, at der kommer endnu mere fokus på at anvende byggevarer, som har en lav klimapåvirkning, for det er med til at sikre, at bygherren kan holde påvirkningen nede, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Bygherrer og rådgivere vil derfor i stigende grad efterspørge konkrete data om materialers CO₂-aftryk, og her bliver EPD’er et vigtigt værktøj.
Kan man risikere at blive valgt fra, hvis man mangler dokumentation?
- Hvis du som producent eller leverandør ikke har styr på dine data, kan jeg godt forestille mig, at du kan blive valgt fra. Bygherrens rådgivere - eller hvem der nu skal regne på byggeriets CO2-aftryk – har brug på pålidelige data, der repræsenterer de byggematerialer, der anvendes i byggeriet, siger hun.
2. Flere bygningstyper bliver omfattet – også de små
Tidligere kunne nogle mindre byggerier springe uden om dokumentationskravet.
Det er ikke tilfældet længere, da kravene 1. juli kommer til at gælde langt flere bygningstyper som eksempelvis:
- Sommerhuse – både små og store.
- Uopvarmede bygninger over 50 m² – f.eks. lagerhaller og skure.
- Tilbygninger over 250 m² til enfamiliehuse.
- Etageboliger, kontorbygninger og institutioner osv.
- Sommerhuse har jo ikke tidligere været omfattet. Det bliver de nu, og det betyder, at dem, der opfører dem, skal kunne dokumentere CO₂-udledning og overholde grænserne. Det er nyt for mange, og det kræver, at man sætter sig ind i materialevalg og får styr på beregningerne, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Hun peger på, at mange af de nye bygningstyper, der nu omfattes, ikke tidligere har været vant til at skulle overholde krav og derfor skal mange aktører til at ændre praksis.
3. Nu tæller byggeprocessen også med i CO₂-regnskabet
Som noget helt nyt får selve byggeprocessen sin egen CO₂-grænse.
Maksimalt 1,5 kg CO₂e/m²/år må udledes fra områder som transport, brændstofforbrug, energiforbrug og affald under selve byggeriet.
Det kommer til at få betydning for alt fra emballage og logistik til leveringsfrekvens og maskinvalg.
– Det er inkludering af byggeprocessen, der er den store forandring. Du skal nu kunne opgøre transport af materialer og udstyr til byggepladsen, el- og varmeforbrug på byggepladsen, brændstof til maskiner, affaldsgenerering, og hvor meget der bliver transporteret væk. Det er mange nye data, der skal indsamles, og mange har slet ikke haft systemer til det før, siger Thilde Fruergaard Astrup.
