Fem konsortier dyster om stort vejprojekt ved Aalborg
Aalborg Kommune har udvalgt fem konsortier til konkurrencen om totalentreprisen på Egnsvej-projektet, en ny vejstrækning, der skal understøtte byudvikling i det sydlige Aalborg.
Egnsplanvej-projektet skal sammenbinder Aalborg Øst med det kommende store Universitetshospital, hele universitetsområdet, Østhavnen samt Aalborgs østlige oplandsbyer med motorvejsudfletningen ved Mariendals Mølle og hele det hastigt voksende regionale centerområde City Syd i den sydvestlige del af Aalborg samt Aalborgs vestlige bydele.
Hen over sommeren har Aalborg kommune gennemført en prækvalificeringsrunde for at finde interesserede totalentreprenører til at gennemføre Egnsplanvej-projektet i totalentreprise. Der indkom anmodninger fra 5 konsortier, og alle 5 blev prækvalificeret.
De fem konsortier er:
• P. Aarsleff og NCC i konsortium med COWI/Orbicon som rådgivende ingeniør.
• M.J. Eriksson A/S, Brabrand med hollandske TBI-Infra som underentreprenør og NIRAS, Aalborg som rådgivende ingeniør.
• M.T. Højgaard A/S, Aarhus med Grontmij som rådgivende ingeniør
• Barslund og C.G. Jensen i konsortium sammen med Broconsult og Moe som rådgivende ingeniører
• Arkil A/S, Anlæg med Atkins som rådgivende ingeniør.

Tidsplanen er nu, at der er licitationsdag d. 28. november. Herefter ventes det økonomisk mest fordelagtige bud at blive identificeret umiddelbart før jul i år. Derefter vil totalentreprenøren starte på opgaven med først at udarbejde detailprojekt for vejanlæg, broer, bygværker m.v., men man vil nok først for alvor gå i gang i marken i løbet af sommeren 2014. Forventet åbningstidspunkt for vejanlægget er oktober 2016.