23948sdkhjf

Er CO2-regnskaber og ESG en stor mundfuld? Så er der god grund til at læse med her

Et særligt kursustilbud skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i byggebranchen i gang med klimaregnskaber og ESG-rapportering

Lad os være ærlige.

CO₂-regnskaber og ESG-rapporter kan godt være lidt af en mundfuld.

Men selvom den grønne afrapportering kan virke uoverskuelig og svær at sætte sig ind i, rykker den tættere og tættere på kernen af den dagligdag, der følger med at drive virksomhed i byggeriet.

Nu er der dog hjælp at hente.

EU-projektet Erhvervsfyrtårn Femern tilbyder nemlig kurser, der skal støtte små og mellemstore virksomheder i at udarbejde CO₂-regnskaber og ESG-rapporter.

Kan blive afskåret fra tilbud

Initiativet skal gøre det lettere for virksomheder at dokumentere deres bæredygtighedsindsatser, hvilket kan være afgørende for at opnå ordrer, investeringer eller lån.

- Man kan blive afskåret fra overhovedet at måtte afgive tilbud på en udliciteret opgave, hvis man ikke kan fremvise en ESG-rapport, siger virksomhedskonsulent Jette Mølholm fra KHS Kompetence, der er tovholder på kursusforløbet, i en pressemeddelelse.

Kurserne, udviklet i samarbejde med KHS Kompetence, Roskilde Handelsskole og Jyske Bank i Køge, består af to dele: 'Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed' og 'Virksomhedens Klimaregnskab'. De skal give virksomhederne en grundlæggende viden og hjælpe dem i gang med deres individuelle klimaregnskab og ESG-rapportering.

Allan Boye Alfast, markedsdirektør i Jyske Bank, påpeger, at bankerne også er underlagt rapporteringskrav på CO₂ og ESG. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forholder sig til ESG, da det kan påvirke både deres kreditværdighed og konkurrenceevne.

- Vi vil fremadrettet også følge ESG-profilen på vores erhvervskunder, for at vi blandt andet kan fastsætte priser og vurdere virksomhedens kreditværdighed, siger Allan Boye i pressemeddelelsen.

Stigende ESG-efterspørgsel hos kunder

En af virksomhederne, der deltog på det første kursus, som løb af stablen i starten af april i år, var den østsjællandske smede- og maskinvirksomhed EB Teknik Borup A/S' , hvor adm. direktør David Frederiksen var med.

Han fortæller, at han tilmeldte sig kurset, fordi han har mærket en stigende ESG-orienteret efterspørgsel fra kunder.

- Hele orienteringen omkring ESG er for mange en stor mundfuld, men vores undervisere har været dygtige til at få det gjort forståeligt. Derudover har sparringen med de andre kursister også været værdifuld.

Den 8. april blev den sidste af seks kursusdage i denne runde afholdt, mens Erhvervsfyrtårn Femern planlægger flere kurser i grøn afrapportering til efteråret.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109