Lange betalingsfrister presser underleverandører mod gæld og konkurs
Af Simon Kirkegård
Konsekvenserne er medarbejderfyringer, øgede finansieringsomkostninger i banken og andre likviditetsmæssige problemer. Og i værste fald konkurs.
Det er i høj grad et kulturelt problem med en skolegårdslignende mentalitet, hvor de store og stærke drenge bestemmer Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark
Der burde med andre ord være årsager nok til at lade være.
Alligevel tvinges mange små og mellemstore virksomheder mod deres vilje til at acceptere lange betalingsfrister fra større virksomheder, selvom det kan få fatale følger for deres økonomi.
- Det handler grundlæggende om en dårlig betalingskultur, men de lange betalingsfrister fører en myriade af problemer med sig, siger Alexander Søndergaard, der er underdirektør i SMVdanmark.
Er du blevet dårligt behandlet som underleverandør?
Hvis du er blevet udsat for episoder, hvor du som underleverandør føler dig dårligt behandlet, eller har fået udskudt din betalingsfrist, så kontakt journalist Simon Kirkegård på ski@nordiskemedier.dk eller telefon +45 52 54 27 99.
Din oplysninger vil blive behandlet fortroligt.
Betalingsfrister på 90 dage
Nye tal fra kreditstyrings- og inkassovirksomheden Intrum peger på, at 57 pct. af de adspurgte danske virksomheder, herunder i byggebranchen, har måttet acceptere betalingsfrister, som de ikke brød sig om, af hensyn til kundeforholdet. Samtidig var den gennemsnitlige betalingsfrist mellem virksomheder på 58 dage.
- Det er i høj grad et kulturelt problem med en skolegårdslignende mentalitet, hvor de store og stærke drenge bestemmer. Mange af de små tør og vil ikke råbe op, fordi de frygter konsekvenserne, siger Alexander Søndergaard.
Han fortæller, at det er en problematik, man hos SMVdanmark er ganske bekendt med. En undersøgelse blandt organisationens medlemmer har tidligere vist, at mere end hver tredje virksomhed har haft kunder, som krævede betalingsfrister på over 30 dage.
Alternativet er at forbyde det, men det kan hurtigt blive en glidebane at regulere i aftalefriheden Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring og forsker på Aalborg Universitet
Af den andel havde 57 pct. af virksomhederne oplevet krav om betaling mellem 31 og 60 dage. 36 pct. har set frister helt op til 90 dage.
Svært at gøre noget ved
Mens det er lovpligtigt for offentlige virksomheder at betale for en given opgave senest 30 dage efter, at betalingsanmodningen er blevet afsendt, er der ikke samme regler på det private marked.
Selvom det kan virke som beskidt spil at bruge underentreprenører som en slags private banker, kan det blive svært at lave lignende reguleringslove på det private marked, vurderer professor i økonomistyring og forsker på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
Han har svært ved at se, hvordan man kunne gribe ind over for dårligere forhold for byggeriets underleverandører på nationalt plan. Det er det frie erhvervslivs vilkår, lyder det.
- Alternativet er at forbyde det, men det kan hurtigt blive en glidebane at regulere i aftalefriheden, og derfor har man også været så tilbageholdende med det, siger han.
Både fordi udenlandske aktører ville kæmpe på andre og mere frie vilkår, men også fordi, det ville være svært at kontrollere, hvis nogle danske byggeleverandører fortsat accepterede lange betalingsfrister. Og så er man tilbage, hvor problematikken startede.
- Der vil altid være nogen, både i ind- og udland, der ikke håndhæver det, og så er vi tilbage ved kernen af problemet: at virksomheder stiller sig dårligere, hvis de stiller krav, siger Per Nikolaj Bukh.
Får konsekvenser
Også EU Payment Observatory har undersøgt problemet, og her lød konklusionen, at 44 pct. af de danske virksomheder oplevede problemer som følge af sene betalinger.
Ifølge undersøgelsen medførte det konsekvenser som hæmmet bæredygtighedsarbejde, afskedigelser og udfordringer med forsinkede betalinger til egne underleverandører.
Eksempelvis kunne Building Supplys søstermedie Licitationen sidste år berette om bøllemetoder og manglende betalinger på det store milliardbyggeri Holm 8, hvor flere underleverandører rettede skarp kritik mod den børsnoterede byggekæmpe MT Højgaard Danmark, som er totalentreprenør.
En kritik, som MT Højgaard dengang afviste.
Efterlyser politisk handling
Balladen på den københavnske byggeplads er dog langt fra enestående, lyder det fra Alexander Søndergaard. Det er dog sjældent, offentligheden hører om det, da mange underentreprenører frygter at stå frem af frygt for konsekvenser for deres virksomhed.
- Afhængigheden af store virksomheder gør, at mange mindre underleverandører accepterer nogle betalingsfrister, som de finder urimelige, men ikke tør modsige af frygt for at miste fremtidige opgaver, siger Alexander Søndergaard.
I flere år har SMVdanmark kæmpet for at lovfæste en ufravigelig betalingsfrist mellem virksomheder.
- Vi kæmper for, at der skal komme en lovfæstet betalingsfrist på maksimalt 30 dage. Det har også vist sig, at EU-Kommissionen og et flertal i Europa-Parlamentet er enige i det. Nu mangler vi bare opbakning i Danmark, siger han.
Det skulle da også komme fra EU-hovedsædet, hvis reguleringstiltag i det danske private byggemarked nogensinde skulle effektueres. Det er i hvert fald vurderingen fra økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh.
- Her fjernes problematikken med udenlandske virksomheder, der kan underbyde danske. Gjaldt reglen alle steder, ville aktørerne konkurrere på lige vilkår. Om det er den rigtige løsning, tør jeg ikke sige, men det kunne godt være et bud. I sidste ende handler det om, hvor meget regulering vi ønsker, siger han.
