23948sdkhjf

Uddannelsesinstitution gør klar til fremtiden: 8-tons gravemaskine indtager skolegården

Første CASE på Mercantec Ulfborg Kjærgaard skal styrke elevernes kendskab til branchen – og det vækker glæde hos både skole og leverandør

Mercantec Ulfborg Kjærgaard har fået nyt udstyr i maskinparken. 

Skolen har nemlig indgået en samarbejdsaftale med maskinforhandler og importør SD Kjærsgaard, og det betyder, at de første kursister og elever nu kan sætte sig til rette i en ny Case CX85D SR – en gravemaskine i 8-tons-klassen.

Formålet er ud er at træne eleverne i at løse drænopgaver også at give de kommende maskinførere erfaring med flere fabrikater og teknologier, som de også vil møde på fremtidens byggepladser.

– Vores mål er at have et bredt udsnit af maskiner, så elever og kursister får den relevante faglige viden og erfaring, inden de skal ud i virksomhederne og arbejde, siger Christine Thorhauge, centerleder på Mercantec Ulfborg Kjærgaard.

Maskinen er den første Case på skolen, og det er ikke tilfældigt, at netop det mærke nu bliver en del af undervisningen. 

Ifølge direktør Palle Kjærsgaard handler det om at spejle virkeligheden – både teknisk og menneskeligt:

– Det er ikke maskinerne, der er knaphed på i branchen, det er maskinførerne. Og en maskine er ikke noget uden et menneske, siger han og fortsætter:

- Den virkelighed, som kursister og elever skal ud at opleve efter kursus eller uddannelse, det er vigtigt for os, at de også oplever den på skolen. Derfor har vi rigtig gerne villet det her samarbejde, så CASE maskiner også bliver en del af den virkelighed, der bliver præsenteret.

Samarbejdet skal ifølge SD Kjærsgaard gerne udvikle sig til at omfatte flere maskintyper.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11