23948sdkhjf

Flot udvikling for beskæftigelsen

[i]Beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed har udviklet sig meget flot gennem 2004, når man sammenligner med året før.[/i]
Udviklingen på kvartalsbasis har dog været væsentligt bedre end når man blot betragter udviklingen på årsbasis.

I 2004 var der i gennemsnit af de fire kvartaler beskæftiget 157.800 arbejdere og funktionærer samt mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed mod 157.200 i 2003.

På årsbasis var fremgangen i beskæftigelsen således kun på 600 personer. Den beskedne stigning skyldes, at beskæftigelsen i 1. kvartal 2004 var lavere end i 1. kvartal 2003.

- Fremgangen i beskæftigelsen gennem 2004 skyldes især stigende aktivitet ved nybyggeri samt ved reparation og vedligeholdelse af private boliger som følge af de gunstige økonomiske vilkår som positiv indkomstudvikling og lavt renteniveau.

Denne udvikling blev forstærket af skattelettelserne og de fordelagtige muligheder for finansiering i form af nye produkter på realkreditmarkedet, forklarer specialkonsulent, cand. polit. Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Han peger på, at der på kort sigt er udsigt til en højere beskæftigelse sammenlignet med i fjor.

Det skyldes bl.a. de mange udbedringsarbejder efter stormvejret, som ramte hele landet lørdag den 8. januar i år.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

3.577