23948sdkhjf

Ny profil rykker op: Stark styrker igen ledelsen

To regionsdirektører er hentet internt hos Stark, der tidligere på året kickstartede et talentprogram for fremtidens ledere i kæden

To velkendte ansigter hos Stark har nu fået ansvaret for hver deres region. 

Byggemarkedskæden valgt at forfremme Rudi G. Sørensen til regionsdirektør for Stark Region Syd-Jylland. 

Han er i dag trælastdirektør i Stark Vejle og får nu ansvar for i alt ni forretninger. Foruden Vejle gælder det Esbjerg, Fredericia, Ribe, Rødekro, Skjern, Sønderborg, Varde og Ølgod.

Derudover er Martin Rasmussen nu regionsdirektør for Stark Region Fyn.

Begge har de løbende arbejdet sig op fra sælger og salgschef til trælastdirektør og nu altså til regionsdirektør. 

- Jeg ser frem til at fortsætte den rejse – nu med endnu større fokus på samarbejde og udvikling i regionen, siger Rudi H. Sørensen i en pressemeddelelse. 

Vil egne talenter

Stark selv kalder ansættelserne "et tydeligt eksempel" på byggemarkedskædens fokus på talentudvikling og interne karriereveje.

- Det er utrolig stærkt, at vi har interne ressourcer og kompetencer, der kan overtage stafetten i disse nøgleroller. Det vidner om en virksomhedskultur, hvor vi tror på vores medarbejdere og deres potentiale, siger Thomas Krogh Skou, HR-direktør i Stark. 

Han kickstartede tidligere på året et talentprogram for fremtidens ledere i kæden, hvor i alt 23 Stark-talenter deltager. De er udvalgt baseret på deres aspiration, motivation, kompetencer og anbefalinger fra deres nærmeste ledere. 

Gruppen består af 11 kvinder og 12 mænd, som samles fra hele landet på Erhvervsakademi Aarhus til fag og workshops, hvor de testes undervejs. Forløbet her afsluttes i januar 2026.

Stark kører desuden en lederuddannelse for alle ledere, som består af fem moduler.

Både Rudi H. Sørensen og Martin Rasmussen er startet i deres nye roller 1. august. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.284