I over to årtier har systemløsningen Troldtekt ventilation løftet komforten i kontorer, skoler, institutioner og flere andre typer byggeri. Nu har løsningen fået en opgradering, som gør arbejdet på byggepladsen endnu lettere.
Loftet består af aktive og passive Troldtekt akustikplader, der er udviklet særligt til løsningen. Luften strømmer gennem de aktive plader, som typisk udgør 10-20 procent af loftet og kan placeres efter rummets behov i projekteringen. Størstedelen af loftet er passive plader, hvor luften ikke trænger igennem – og det er dem, som Troldtekt nu har opgraderet.
Ro og frisk luft med én loftløsning
Princippet i Troldtekt ventilation er det samme som hidtil: Over det nedhængte akustikloft dannes et trykkammer, og herfra fordeles luften jævnt direkte gennem akustikpladerne – uden træk, støj eller synlige installationer. Systemet giver på den måde en række fordele:
- God akustik med lydabsorption på op til 95-100% (αw 0,95–1,00)
- Høj komfort med jævn luftindblæsning og mulighed for køling
- Reduceret energiforbrug til ventilatorer
- Plader med en tykkelse på kun 25 mm sparer plads ved transport og opbevaring.
- Et ensartet loftsudtryk uden synlige installationer.
Troldtekt ventilation: Se flere fordele, dokumentation og inspiration
Troldtekt ventilation er et specialudviklet system, hvor de aktive plader er diffusionsåbne træbetonplader, som sikrer luftgennemstrømning. De passive træbetonplader har en fleece, hvor luften ikke trænger igennem.
Danmarks højeste kontorhus, Mindet i Aarhus, bliver med den nye opgraderede Troldtekt ventilation. Løsningen skal bidrage til et godt indeklima på de mange etager.
– Der er ikke noget værre end at sidde i et mødelokale en hel dag med dårlig luft og dårlig lyd. Her får vi begge dele løst med én samlet løsning, har Hotel Koldingfjords direktør, Peder J. Madsen, sagt om Troldtekt ventilation.
Hotellet har flere gange opnået hæder som Danmarks bedste konferencested. Siden en renovering i 2015 har Troldtekt ventilation sikret god akustik og frisk luft i konferencelokalerne.