HJHansen Recycling Group styrker sin tilstedeværelse i Østjylland med etableringen af Aarhus Jern og Metal i Hasselager.
Det nye selskab overtager pr. 1. juni driften af den eksisterende skrotplads, der hidtil har været drevet som Skrotspecialisten Hasselager.
Annonce- Hasselager er en strategisk vigtig placering med et stort udviklingspotentiale. Vi ser store fordele i Renés indgående kendskab til industrien og lokalområdet omkring Aarhus, siger adm. direktør i HJHansen Recycling Group, Mogens Bach Christensen, i en pressemeddelelse.
Satsningen sker i et partnerskab med René Just Sørensen, som får det daglige driftsansvar og ejer 49 pct. af selskabet, mens HJHansen sidder på majoriteten. Ambitionen er at imødekomme en stigende efterspørgsel på bedre adgang til afleveringsmuligheder for jern- og metalskrot i Aarhus-området.
AnnonceEn central ændring er åbningstiderne. Hvor pladsen tidligere kun havde åbent én dag om ugen, vil den fremover holde åbent alle hverdage. Det skal gøre det lettere for både entreprenører, virksomheder og private at komme af med materialer til genanvendelse.
- For mig handler det om at sikre, at materialerne bliver genanvendt rigtigt og kommer tilbage i kredsløbet samtidig med at kunderne kan få værdi ud af deres skrot, siger René Just Sørensen i pressemeddelelsen.
AnnonceHan skal sammen med sin hustru, Anne Skovaa, have ansvaret for den daglige drift og udvikling af pladsen. Hun overtager samtidig administrationen, og der ansættes en pladsmedarbejder.
HJHansen Recycling Group er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder med aktiviteter inden for blandt andet jern- og metalskrot, kabler, biler, vindmøller og elektronik.
AnnonceVirksomheden har hovedsæde i Odense og beskæftiger over 200 medarbejdere på 30 lokationer i Danmark og Sverige.
Annonce