På trods af stigende råvarepriser, dyrere transport og fortsat geopolitisk uro leverer Jotun Danmark sit bedste resultat nogensinde.
Det viser selskabets seneste regnskab.
Producenten, der fra hovedkontoret i Kolding sælger maling til blandt andet skibe, byggeriet og industrien, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2025.
AnnonceHer fremgår det, at resultatet før skat lander på 17,4 mio. kr. mod 16,5 mio. kr. året før. Efter skat ender overskuddet på 13,1 mio. kr.
Overskuddet vokser
Ledelsen betegner årets resultat som tilfredsstillende og fremhæver, at både bruttofortjeneste og resultat er landet på det forventede niveau.
AnnonceSamtidig kommer resultatfremgangen i et marked, som ifølge selskabet har været præget af et svingende aktivitetsniveau gennem året.
- På trods af et marked præget af et svingende aktivitetsniveau har regnskabsåret været tilfredsstillende, skriver ledelsen i årsrapporten.
AnnonceJotun har 62 medarbejdere i Danmark, hvilket er uændret i forhold til året før.
Forventer fortsat vækst
Ifølge regnskabet mærker Jotun fortsat konsekvenserne af globale markedsforhold, stigende råvarepriser og højere transportomkostninger på det danske malingsmarked.
AnnonceOg ledelsen oplyser, at man følger udviklingen nøje og løbende vil iværksætte tiltag for at afbøde konsekvenserne.
På trods af udfordringerne forventer Juton dog stadig, at fremgangen vil fortsætte i 2026.
Her forventer man, at bruttofortjenesten lander mellem 68 og 73 mio. kr., mens årets bundlinje forventes at ende mellem 11 og 15 mio. kr.
AnnonceJotun Danmark er et datterselskab af det norske Jotun AS.