Advokater kan ikke dokumentere en mistanke om, at den konkursramte jordforureningsvirksomhed Nordic Waste systematisk snød med forurenet jord.
Det fremgår af en ny uvildig tillægsundersøgelse fra advokatfirmaet Elmann. Samme firma stod bag den store undersøgelse af forløbet, der blev offentliggjort i september 2025.
AnnonceSagen om Nordic Waste er langtfra afsluttet.
Den nye undersøgelse peger på, at op mod 70.000 ton olieforurenet jord fortsat ligger på virksomhedens grund. Ansvaret for jordens håndtering bør samtidig afklares.
Advokaterne anbefaler Randers Kommune at gå i dialog med Miljøstyrelsen om, hvem der har ansvaret for jorden.
Den forurenede jord kommer fra Redmolen i Nordhavn i København, hvor der tidligere har været olie- og benzindepot.
Det kræver handling, lyder det fra Randers-borgmester Rosa Lykke Yde (SF).
- Vi skal jo ikke have olieforurening liggende i naturen. Men hele jordforureningsområdet er ikke en kommunal opgave, siger hun.
- Derfor skal vi have en dialog med andre myndigheder, herunder Miljøstyrelsen og Region Midtjylland, om det her.
AnnonceTillægsundersøgelsen er blevet til, fordi advokaterne efter deres første undersøgelse fik en række henvendelser.
En af dem var fra en centralt placeret kilde i affaldsbranchen.
Der var mistanke om, at mere forurenet jord end tilladt blev kørt direkte til jordtippen uden først at blive sorteret og behandlet i ressourcecenteret.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet er afgørende, hvorvidt eventuelle overtrædelser er sket systematisk.
- Nej, lyder den umiddelbare vurdering fra Ellen Margrethe Basse. Hun er professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet.
Hun har endnu ikke læst tillægsundersøgelsen, men understreger, at håndteringen skal være i overensstemmelse med reglerne hver gang.
Annonce- De måtte jo ikke tilføre ubehandlet jord til tippen, siger hun.
- Derfor er det uden betydning, om det er noget, man har gjort hver gang eller en gang imellem.
Tidligere har både tidligere miljøminister Magnus Heunicke (S) og Randers Kommune slået fast, at det er Nordic Waste, der som forurener skal betale for oprydningen.
Ellen Margrethe Basse peger dog på, at princippet om, at forureneren betaler, ikke uden videre kan bringes i anvendelse i Nordic Waste-sagen.
Selv om princippet historisk ligger bag dansk miljøret, kan det ifølge hende ikke bruges som direkte hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at placere et økonomisk ansvar i en sag som denne.
Nordic Waste var en godkendt virksomhed, der havde miljøgodkendelse og var underlagt løbende tilsyn fra Randers Kommune.
AnnonceReglerne for miljøgodkendelser, vilkårene for håndtering af affald og jord samt kommunens tilsynspligt er omfattet af miljøbeskyttelsesloven.
Egentlig ville myndighederne gerne have anvendt miljøskadeloven i Nordic Waste-sagen.
Den bygger på et EU-direktiv om, at forureneren som udgangspunkt skal betale for at rette op på miljøskader.
Men Ellen Margrethe Basse forklarer, at miljøskadeloven i praksis kan blive vanskelig at bruge, hvis den ansvarlige virksomhed ikke kan stille økonomisk sikkerhed for myndighedernes udgifter.
- Da Nordic Waste gik konkurs, var der ingen penge. Miljøskadeloven blev derfor reelt ubrugelig, siger hun.
Derfor har myndighederne som udgangspunkt måttet støtte sig til miljøbeskyttelsesloven.
AnnonceAdvokatfirmaet Elmann har i en tidligere undersøgelse, der var bestilt af byrådet i Randers, kaldt Randers Kommunes tilsyn med Nordic Waste op til jordskreddet i 2023 for kritisabelt og utilstrækkeligt.
Det er fortsat uafklaret, hvem der endeligt skal betale for oprydningen efter jordskreddet.
/ritzau/
BREAKING