WindowMaster udvider sit produkttilbud gennem et strategisk partnerskab med den tyske specialist Fieger.
Aftalen samler Fiegers lamelvinduer med WindowMasters løsninger inden for ventilationsstrategi og facadeautomatik. Målet er at gøre det lettere at integrere naturlig ventilation, termisk brandventilation og facadedesign allerede fra begyndelsen af et byggeprojekt.
AnnonceDet oplyser WindowMaster i en pressemeddelelse.
- Vi oplever, at det i komplekse facadeprojekter er en klar fordel at tænke brandventilation, energi og indeklima sammen fra starten, udtaler Erik Boyter, adm. direktør hos WindowMaster.
- Rådgivere efterspørger dokumenteret performance, facadebyggere ønsker færre koordineringsproblemer, og bygningsejere vil reducere projektrisikoen. Derfor giver det ikke mening at tænke facade, motorer og styring som separate løsninger. De skal fungere som ét samlet system, lyder det videre.
Partnerskabsaftalen giver WindowMaster eksklusive salgsrettigheder til Fiegers lamelløsninger i Norden, Baltikum, Storbritannien, Irland og Nordamerika. I Tyskland, Schweiz og Frankrig bliver samarbejdet ikke-eksklusivt.
AnnonceDen fælles løsning er blandt andet rettet mod højhuse, etagebyggeri, erhvervsbyggeri samt uddannelses- og offentlige bygninger. Her kan samme facadeåbning anvendes til komfortventilation i den daglige drift og til røgudledning i tilfælde af brand.
- Fordelen er, at vi samler nogle funktioner, som ofte behandles hver for sig i byggeprojekter. Når lamelvindue, motor og styring tænkes sammen fra begyndelsen, bliver det lettere at afstemme naturlig ventilation, røgudledning og facadeintegration og dermed mindske kompleksiteten i projektet og sikre én samlet løsning fra idé til drift, siger Erik Boyter.
AnnonceEt centralt anvendelsesområde er varme luftsluser, hvor lameller i facaden bruges til automatisk brandventilation og leder røg og varme ud af bygningen. Løsningen gør det muligt at integrere varme luftsluser, ABV-type 5, og er ifølge WindowMaster testet i henhold til EN 12101-2.
Samarbejdet er allerede taget i brug i konkrete projekter. Det gælder blandt andet Byens Hus i Ørestad Syd og det 15 etager høje boligbyggeri MargreteTårnet i Herning, hvor varme luftsluser indgår i brandstrategien.
WindowMaster har desuden vundet en ordre i Norge på hybrid ventilation med Fieger-lameller til en fredet bygning i den norske skærgård. Bygningen skal restaureres og omdannes til et konference- og eventsted med blandt andet café, kontorer og mødelokaler.
Annonce- Projekterne viser, hvordan samarbejdet mellem WindowMaster og Fieger er relevant i etagebyggeri, hvor brandventilation, varme luftsluser og facadeintegration skal tænkes sammen. Samtidig viser det norske projekt, hvordan løsningen også kan anvendes i komplekse renoveringer, hvor bevaringshensyn sætter klare rammer, men hvor der stadig er behov for energieffektivitet, et sundt indeklima og høj sikkerhed, siger Erik Boyter.
Annonce
