23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Håndverksgruppen når tysk milepæl

Tre år efter indtoget på det tyske marked har den nordiske håndværkskoncern Håndverksgruppen fået sit tiende tyske selskab i porteføljen
Annonce

Håndverksgruppen har rundet ti selskaber i Tyskland.

Milepælen kommer godt tre år efter, at den norskstiftede koncern gik ind på det tyske marked i maj 2023. Håndverksgruppen består i dag af mere end 160 håndværksvirksomheder i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland med omkring 5.000 medarbejdere og en samlet omsætning på cirka 8,5 mia. norske kroner.

Annonce

Det oplyser Håndverksgruppen i en pressemeddelelse.

– Ti selskaber på godt tre år viser, at vores model vinder indpas i Tyskland, udtaler Sascha Gellrich, landechef for Håndverksgruppen i Tyskland.

Koncernens model er bygget op, som vi kender det fra blandt andre den hastigt ekspanderende Installatørgruppen. 

De enkelte håndværksvirksomheder, der udgør gruppen, fortsætter under eget navn og med operationel selvstændighed og lokal forankring. Samtidig får virksomhederne adgang til koncernens netværk, knowhow og erfaringsudveksling samt blandt andet bedre leverandørvilkår og støtte inden for digitalisering, rekruttering og generationsskifte.

Annonce

– Vi går ikke efter volumen, men efter veldrevne selskaber med klare værdier og en stærk lokal forankring. Når et selskab bliver en del af HG, får det det bedste fra to verdener: Det bevarer sin selvstændighed og identitet og får samtidig adgang til knowhow og sparring i gruppen, udtaler Sascha Gellrich.

Håndverksgruppen blev etableret i Norge i juli 2020, da 30 lokale håndværksvirksomheder gik sammen. Gruppen rykkede efterfølgende ind i Sverige i 2021, Danmark i 2022 og Tyskland året efter. Selskaberne beskæftiger sig primært med overfladearbejde som maler-, gulv- og flisearbejde samt blandt andet puds- og stukarbejde, tørbyggeri, facadesystemer og betonrenovering.

Annonce

Ifølge koncernchef Øyvind Emblem er ambitionen at fortsætte ekspansionen på det tyske marked. Målet er i de kommende år at tiltrække yderligere veldrevne og lokalt forankrede håndværksvirksomheder til netværket.

– Ti selskaber på godt tre år viser, at denne tilgang også fungerer her. For os står mennesket altid i centrum – det forretningsmæssige samarbejde er også et menneskeligt samarbejde. Og dette er kun begyndelsen: Vi ser fortsat et stort potentiale på det tyske marked, udtaler Øyvind Emblem, koncernchef i Håndverksgruppen.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|