23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Efterspørgslen på energiopgaver boomer før fyringssæsonen

Varmepumper og jordvarme trækker væksten med en stigning på 179 procent i tredje kvartal 2026. Også vinduer og døre oplever markant fremgang
Annonce

Efterspørgslen på håndværkere til energiforbedringer steg 57 pct. i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

I alt blev der oprettet 1.164 unikke opgaver inden for varmepumper, jordvarme, isolering, vinduer og døre. Særligt varmepumper og jordvarme trak udviklingen med en samlet stigning på 179 pct., viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk.

Annonce

Det oplyser 3byggetilbud.dk i en pressemeddelelse.

- Vi ser fremgang i både nye varmekilder og forbedringer, der kan begrænse boligens varmetab. Det tyder på, at flere ser på boligens samlede energiforbrug, netop som fyringssæsonen begynder, udtaler Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Tilskud kan være med til at drive efterspørgslen

Luft-vand-varmepumper havde den største procentvise fremgang blandt varmeløsningerne, mens efterspørgslen efter luft-luft-varmepumper blev fordoblet.

Annonce

En mulig forklaring er Energistyrelsens Varmepumpepulje, der genåbnede i begyndelsen af tredje kvartal efter en ekstra bevilling på 200 millioner kroner. I 2026 er tilskuddet hævet til 27.000 kroner for både luft-vand-varmepumper og jordvarme.

- Energistyrelsens tilskud gør investeringen mere overkommelig for de boligejere, der opfylder betingelserne. Samtidig har stigende energipriser igen sat fokus på de langsigtede varmeudgifter. Begge dele kan være med til at forklare, at flere undersøger deres muligheder, udtaler Maria Sauer Carlsen.

Annonce

Vinduer og døre følger med

Efterspørgslen efter udskiftning af vinduer og døre er ligeledes steget. Antallet af opgaver vedrørende vinduer voksede med 60 pct., mens døre gik 47 pct. frem sammenlignet med tredje kvartal 2025.

Isoleringsopgaver lå omtrent på niveau med samme periode sidste år, men steg 93 pct. fra andet til tredje kvartal 2026.

Samtidig viser Håndværkerindekset faldende estimerede medianpriser på flere energiopgaver. For luft-luft-varmepumper faldt prisestimatet med 24 pct. til 31.000 kroner eksklusive moms, mens luft-vand-varmepumper faldt 6 pct. til 155.000 kroner.

Annonce

Prisestimaterne for isolering og døre faldt henholdsvis 24 og 11 pct.. Tallene er baseret på oprettede opgaver og afspejler ikke nødvendigvis de endelige fakturapriser.

Håndværkerindekset bygger på i alt 18.976 opgaver oprettet på 3byggetilbud.dk, 3byggetilbud Match og tilknyttede portaler i perioden fra 1. juli til 30. september 2026.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|