23948sdkhjf

Inwido starter bedre ud i 2014 end i 2013

Inwido har påbegyndt året med vækst og en forbedret indtjening. Det skyldes aggressive investeringer og en større forbrugerinteresse. Der er dog stadig røde tal på bundlinjen.
Vindueskoncernen Inwido er i årets første måneder kommet bedre fra start end i samme periode sidste år. Perioden er præget af vækst og bedre indtjening. Omsætningen er steget, mens ordrebogen er blevet tykkere, mens der stadig er røde tal på bundlinjen, hvilket er stærkt påvirket af investeringer i omrokeringer af produktionen i Norge.

- Omsætningen steg til 907 mio. sek (857), mens ordrerne steg med 22 procent. Resultatet efter skat landede på -64 mio. mod 30 mio. sek. sidste år.

Forbrugermarkedet trækker fra
De positive tendenser kommer primært fra forbrugermarkedet, hvor tilliden til virksomheden har været stigende, samtidig med at koncernens egne investeringer begynder at kaste af sig. Desuden begynder man at se positive tendenser fra det industrielle marked.

På ordresiden trækker man også godt fra med en stigning på 22 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Denne post er påvirket af at påsken faldt i april i år.

I perioden har man ligeledes gennemført opkøbet af de danske virksomheder JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer. Det er sket for at øge sin satsning på e-handel.

Læs også: Inwido gennemfører dansk opkøb

Norge drosler ned – Danmark vinder frem
I to år har Inwido arbejdet på at reducere produktionen af vinduer og døre i Norge. I stedet ønsker man at importere fra lande med lavere produktionsomkostninger. Som følge heraf har man flyttet sine norske dør-aktiviteter og en del af vinduesaktiviteterne til Vetlanda og Lenhovda i Sverige.

Derudover har Inwido solgt sine aktiviteter i Rusland og i stedet etableret et salgs-samarbejde med eksport til Rusland.

Inden for alle andre segmenter og alle andre markeder har Inwido forbedret sine nøgletal i løbet af det første kvartal. Især udviklingen i Danmark og Finland er utrolig positiv, hvor man er fortsat med at vinde markedsandele. I Finland er ordrebogen positivt påvirket af, at en af Inwidos største konkurrenter blev erklæret konkurs.

Fremtiden
- Vi oplever en stigende optimisme blandt de private forbrugere. Samtidig er markedet påvirket af skarp konkurrence og prisbevidste forbrugere. For resten af 2014 vil vi forstætte udviklingen af nye, smarte produkter med fokus på vores kunder og kundetilfredshed. I min optik er Inwido en vel-ledet virksomhed med en stærk markedsposition godt rustet til de muligheder og udfordringer markedet måtte byde på, lyder det fra CEO Håkan Jeppsson, Inwido.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14