23948sdkhjf

Danskerne bruger mere tid på badeværelset end de nordiske naboer

Knap 60 af danskerne bruger over 10 minutter dagligt på WC - ofte i selskab med en smartphone eller tablet.
I gennemsnit bruger den danske befolkning cirka 15 minutter dagligt på toilettet. 36 procent bruger under 10 minutter, mens 59 procent bruger mere end 10 minutter dagligt på WC. Det er lidt længere end vores svenske og norske naboer, men markant kortere end finnerne, som gennemsnitligt bruger næsten 20 minutter dagligt.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for VVS-producenten Geberit. 4019 personer fra de fire nordiske lande, heraf 1003 danskere, har deltaget i undersøgelsen.

Afbræk fra skrig og skrål
Ifølge Geberits undersøgelse er muligheden for at være alene en vigtig grund til, at danskerne trækker toiletbesøget lidt længere. Blandt de danske respondenter svarer en tredjedel, at de nyder alene-tiden.

For forældre med børn under 6 år er det hele 45 procent, der angiver alene-tid som en favoritbeskæftigelse på badeværelset. Det vurderes at skyldes, at toilettet giver småbørnsforældre mulighed for at få et afbræk i hverdagen. Også de svenske og norske småbørnsforældre sætter lige så stor pris på alene-tiden på det lille hus.

Smartphone en populær følgesvend
Smartphonen er populær blandt danskerne og følger os også på WC. I gennemsnit svarer 23 procent af danskerne, at de bruger smartphonen på badeværelset. I aldersgruppen 18-34 år er det hele 44 procent. Brug af smartphone er dermed den absolutte topscorer blandt de gængse toilet-aktiviteter hos unge.

Dog er det kun 3 procent af danskerne, som kan lide at tale i telefon på toilettet.

Toiletlitteraturen lever også i bedste velgående. således svarer en fjerdedel af danskerne, at de godt kan lide at læse, når de er på toilettet – 10 procent flere mænd end kvinder. Det er dog intet imod svenskerne, som er sande læseheste. Knap 30 procent af de 18-34-årige svenskere underholder sig med bøger eller magasiner på toilettet. I Danmark er det kun 20 procent.

Fakta:
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov i februar 2014. Analysen er baseret på min. 1000 nationalt repræsentative CAWI interviews i aldersgruppen 18-74 år fra hvert af de nordiske lande. DK: 1003, SE: 1009, NO: 1006, FI 1001.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111