23948sdkhjf

Århus får Danmarks bedste havnefront

Grontmij | Carl Bro er en del af et internationalt konsortium, der skal skabe en smuk og alsidig bydel på Århus Havn. Åbenhed, liv og mangfoldighed kendetegner vinderforslaget.
- Århus får Danmarks mest unikke havnefront med en nytænkende arkitektur, der er skabt specielt til stedet og byen. Byggeriet giver Århus et spektakulært og smukt ansigt mod Bugten, og bliver samtidig trygt og dejligt at bo og færdes i.

Det siger Kim Herforth Nielsen, arkitekt MAA og partner i 3XN, der sammen med UNStudio fra Holland har været arkitekt på vinderforslaget.

Forslaget byder på en ny havnepromenade med aftensol og offentlig adgang til den enestående udsigt over bugten fra byggeriets øverste etage. Bydelens boliger veksler med cafémiljøer, restauranter og åbne pladser med mulighed for fælles fritidsaktiviteter. Planen er, at området på sigt bliver bilfrit – alle biler parkeres i et underjordisk parkeringsanlæg. Til gengæld bliver der optimale forhold for fodgængere og cyklister.

- Den fantastiske udsigt er helt særlig for denne beliggenhed. Når du bor her, lever du så at sige af udsigten. Den enestående udsigt har resulteret i en helt anderledes type lejlighedsbyggeri, hvor facaden er lige så vigtig indefra som udefra, siger Ben van Berkel fra UNStudio.

Mangfoldighed gennem mix af eje og leje
Et helt særligt kendetegn for området bliver blandingen af ejerboliger og lejeboliger.

- Det er første gang, at en kommune i Danmark kræver så høj en andel af almene boliger i denne type byudviklingsprojekt. Det giver gode muligheder for social mangfoldighed og adgang til de attraktive boliger. Også for mellemindkomstgrupper, fortæller Anders Rønnebro, direktør i Arbejdernes Andels Boligforening.

Kravet om en blanding af ejer- og lejeboliger er velkendt fra Holland. Leje- og ejerboligerne får samme arkitektoniske udtryk.

Livsstil og kultur
- Vi har haft et rigtig godt samarbejde om projektudviklingen og med Århus Kommune, og vi glæder os til gå videre med projektet, hvis arkitektur er baseret på grundige studier af trends i kultur og livsstil, områdets fantastiske beliggenhed samt hensyn til vind- og vejrforhold, udtaler Jan Pedersen, direktør i Keops Development, der sammen med Frederiksbjerg Ejendomme er hovedinvestorer i konsortiet.

I konsortiet indgår desuden Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Boligforeningen Ringgården. Rådgivergruppen, der har stået for projektudviklingen i samarbejde med konsortiet, har solide internationale erfaringer, også inden for byggeri i højden og ved vand.

Designteamet består af arkitekterne 3XN og UNStudio fra Holland, Gehl Architects, der er specialister i bymiljø, og Grontmij | Carl Bro som rådgivende ingeniører.

Kilde: Grontmij | Carl Bro - www.grontmij-carlbro.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095