| Projekttype: | Nybyggeri, anlægsarbejde, nedrivning |
| Areal: | 50.000 m² |
| Budget: | 1.250 mio. kr. |
| Stadie: | Byggeplads etableres |
| Byggeperiode: | August 2014-januar 2017 |
| Adresse: | Jagtvej 128/155A |
Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen opfører ny forskningspark for de naturvidenskabelige fag, Niels Bohr Bygningen. Projektet omfatter opførelse af to bygningsafsnit på Nørre Campus i København, dels i Universitetsparken øst for Jagtvej og dels i erhvervsområdet på den anden side af Jagtvej.
Bygningerne udføres med delvis kælder og op til cirka 24 meter højde over terræn. De to bygningsafsnit forbindes henover Jagtvej med en skywalk i tredje sals højde, og nedgravet under Jagtvej udføres en intern, lukket tunnelforbindelse samt et åbent og offentligt tilgængeligt adgangsstrøg. Bygningerne skal rumme undervisnings- og forskningsfaciliteter for fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske institutter på Københavns Universitet.
Komplekset skal rumme aktiviteter for 3-4.000 studerende, cirka 900 undervisningsaktive forskere, cirka 260 ph.d.-studerende samt tekniske- og administrative medarbejdere. I alt forventes byggeriet at omfatte cirka 50.000 kvm. laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf cirka 35.000 kvm. over terræn og cirka 12.000 kvm. kælder. Derudover etableres varegårde og intern samt offentlig passage på tværs af Jagtvej, som tilsammen udgør cirka 3.000 kvm.
Rambøll Danmark A/S er totalrådgiver og varetager ingeniørrådgivningen, mens Vilhelm Lauritzen A/S og Christensen & Co. arkitekter A/S forestår arkitektrådgivningen sammen med GHB Landskabsarkitekter A/S. Byggeledelsen varetages af Grontmij A/S.
- E01 Aarsleff A/S
- E02 OK Nygaard A/S
- E03 Bravida A/S
- E04 Instalaciones Inabensa, S.A.
- E05 HS Hansen A/S
- E06 MT Højgaard A/S
- E07 Compliance Engineering Ireland Ltd
![]() |


