23948sdkhjf

Kalundborg-skole PCB-renoveret på rekordtid

Op mod 33 mands intensive arbejde hen over sommeren med at fjerne PCB-inficerede materialer på Nyrupskolen i Kalundborg betyder, at elever og lærere igen kan flytte ind i klasselokalerne.
Intensivt arbejde og stor tålmodighed fra lærere og elever på Nyrupskolen har ført til, at eleverne nu kan flytte ind i deres almindelige klasseværelser, efter at Nyrupskolen i Kalundborg har været gennem en renovering for PCB.

Rådgiverne Alectia har knoklet sammen med firmaerne J. Jensen og Høng Gulvservice. Op mod 33 medarbejdere har været i sving hele sommeren med at fjerne PCB-inficerede fuger, gulve - samt rengjort hele skolen grundigt. Fugerne er erstattet, og der er lagt nyt gulv i de berørte blokke på skolen. Arbejdet er udført ens i alle berørte klasselokaler på skolen.

- På rekordtid har vi fået omdannet Blok 1 og Blok 2 til bygninger, hvor elever kan færdes uden at der er for høj koncentration af PCB. Det er meget glædeligt, at tidsplanen er overholdt. Dette skyldes intenst arbejde fra håndværkerne, men ikke mindst skyldes det god dialog mellem skole, håndværkerne og kommunens administration, og skolens velvillighed til at arbejde under vanskelige forhold i den første måned efter sommerferien, siger Michel van der Linden, teknik- og udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune.

God dialog mellem samarbejdspartnere
Elever og lærere på Nyrupskolen har den seneste måned måtte klemme sig sammen på mindre plads og blandt andet haft undervisning udenfor og benyttet idrætshallen til undervisning.

- Det har været en god proces. Vores samarbejdspartnere har forstået at vi havde en presserende sag, som skulle løses hurtigt og effektivt - samtidig med at vi i den sidste del af perioden har haft en skole, som skulle fungere med elever og lærere. Vi sætter stor pris på, at medarbejdere, og ikke mindst eleverne, har prøvet at få det bedst mulige ud af situationen. Nu kan de glæde sig over en skole med normale lokaler, slutter Michel van der Linden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124