23948sdkhjf

Ny Eurodan-formand: Fokus på bundlinje og cashflow

Hans Jørgen Cornett har overtaget formandsposten i bestyrelsen hos Eurodan-huse. Den tidligere Sauer-Danfoss-direktør skal være med til at skabe en mere effektiv og lønsom virksomhed.
Hans Jørgen Cornett, 64 år, er ny bestyrelsesformand i Eurodan-huse. Det sker som led i en udviklingsproces, hvor bestyrelsen tildeles en mere traditionelle rolle som ansvarlig for blandt andet strategi og som sparringspartner for den daglige ledelse.

Foruden Hans Jørgen Cornett består bestyrelsen af Ole Walbom og Niels Christian Dahl, der grundlagde Eurodan-huse men ikke længere er med i den daglige ledelse.

Hans Jørgen Cornett kommer med en bred erfaring inden for ledelse fra en karriere i Danfoss-koncernen, senest som medlem af direktionen for Sauer-Danfoss i USA og Tyskland, hvor han blandt andet arbejdede med at gennemføre fusionen. Da finanskrisen ramte, var han med til at skære til fra 10.000 ned til 6.500 medarbejdere og derefter lægge grunden for ny vækst. Han arbejdede desuden navnlig med strategier, salg og marketing.

-Samspillet mellem direktion og bestyrelse er vigtig for virksomhedens udvikling. Strategiplanen er ikke noget, der skal tages frem en gang om året. Den gode udvikling handler om at sætte den i værk, følge op, afrapportere og beslutte nye tiltag. Bestyrelsens opgave er at være aktiv og reagere på de ting, der sker og hjælpe den daglige ledelse med at holde retningen. I en god dialog, siger han.

En ny virkelighed
I eurodan-huse ser han frem til i samarbejde med direktionen at bringe virksomheden videre frem gennem en effektivisering af alle processer og skabe forbedret lønsomhed, som vil konsolidere Eurodan-huse.

Markedet for enfamiliehuse er langt nede, samtidig er det historisk billigt at bygge nyt hus, og det er den virkelighed, som Eurodan-huse skal agere skarpt på, samtidig med, at der bygges videre på kerneværdierne med tryghed i huskøbet, ordentligt håndværk og spændende kvalitetshuse.

- De næste to-tre år vil vi have fokus på bundlinje og cash flow – og på at arbejde videre med at udvikle kundeoplevelsen i kundens dialog om deres nye drømmehus. Jeg glæder mig til at bidrage med min ledelseserfaring til den proces, siger den nye bestyrelsesformand.

Hans Jørgen Cornett sluttede i Danfoss med udgangen af 2009 og har siden indledt en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem og sidder i bestyrelser i Danmark og udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125