Siden 2010 er to ud af tre gadelamper i Kolding Kommune blevet slukket om natten - hele året rundt. Natslukning er dog godt på vej til at ophøre på grund af ny teknologi.
Læs også:Trefor og Kolding Kommune samarbejder omkring udskiftning af 15.000 af Kolding Kommunes i alt 23.000 gadelamper til ny LED-teknologi. De nye LED-gadelamper dæmper automatisk lyset om natten, og er desuden så billige i drift, at det ikke er nødvendigt med natslukning.
- Status på arbejdet med at udskifte de gamle gadelamper med LED-lamper er, at vi lige nu har nået cirka 20 procent. Vi prioriterer at skifte gadelamperne på de største og mest trafikerede veje først og dernæst de ældste og mest energislugende gadelamper. På vores hjemmeside kan man løbende følge med og se, hvor langt vi er nået, og samtidig kan man se, hvornår vi forventer, at udskifte gadelamperne på en given vej,' siger ansvarlig for gadebelysning i By- og Udviklingsforvaltningen, Kim Bauenhøj, der fortæller, at natslukning ophører senest i 2017, når hele renoveringen af gadebelysningen er gennemført.