23948sdkhjf

Rift om nye boliger i Farum

Danmarkshistoriens hidtil største PCB-renovering er veloverstået i de første blokke, og de nyrenoverede boliger i Farum Midtpunkt er populære.
Farum Midtpunkt er genstand for Danmarks hidtil største og dyreste PCB-renovering. Det drejer sig om i alt 296 lejemål i de seks blokke i Birkehøjsterrasserne. Her er der målt høje koncentrationer af PCB i blandt andet fugerne ved døre og i samlinger mellem betonelementer.

Entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har ansvaret for renoveringen af samtlige lejligheder, som foregår så effektivt, at Birkhøjterrasserne er ved at blive PCB-problemet kvit én gang for alle.

Læs også: Succesfuld forsøgsblok gav opgave i 295 lejligheder

Renoveringerne er veloverstået i de første blokke og 142 renoverede boliger lejet ud på kort tid. Renoveringen af de resterende blokke følger planen. I forbindelse med PCB-renoveringen får alle boliger nye gulve og køkkener, ligesom der lægges lejligheder sammen, så der bliver flere forskellige boligtyper.

Boliger med bred appel
I Furesø Boligselskab glæder bestyrelsen sig over, at den kedelige opdagelse af PCB i de seks boligblokke i Birkhøjterrasserne nu har vendt sig til en positiv historie.

- Faktisk kan man sige, at renoveringen har vakt opmærksomhed og god PR i hele Danmark og derved givet bydelen Farum Midtpunkt nye beboere ikke kun til de nyrenoverede boliger, men i høj grad også til de oprindelige lejligheder, siger formanden for Furesø Boligselskab, Gerd Karlsen.

Også i KAB vækker det glæde, at nye beboere nu kommer fra hele hovedstadsområdet for at bo i Farum Midtpunkt.

- Danmarkshistoriens største PCB-renovering er en historie om en effektiv og banebrydende håndtering af de komplekse udfordringer med PCB. Vi har fået fjernet den gamle usunde fugemasse og skabt nye attraktive boliger, der appellerer bredt til både de unge børnefamilier og de ældre, så det nu går over al forventning, siger kundechef i KAB, Kurt Rytter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094