Se listen: Arkitekternes 12 benspænd ved BIM
Alt for mange tegnestuer har svært ved at tjene flere penge efter implementeringen af BIM. Undgå disse 12 fejltagelser og gør chancerne for gevinst større.
Af Stefan Buur Hansen
På den baggrund opsummerer han her de 12 mest udbredte fejltagelser, som det er vigtigt at undgå, hvis implementeringen af BIM skal være en succes for tegnestuen.
• De fleste tegnstuer har ikke valgt BIM-program efter hvad der passer deres behov og budget bedst, men har valgt det sammen som “de andre” eller det som deres tidligere forhandler kan levere som opgradering.
• De fleste tegnestuer har købt software, der kræver ny hardware og hvor projekterne hurtigt bliver meget “tunge”.
• De fleste tegnestuer har ikke prioriteret at kunne arbejde godt med de åbne standarder (IFC) som bl.a. er påkrævet på offentlige projekter, og som får projekterne til at glide bedre mellem rådgiverne.
• Det er meget svært at få arkitekterne til at bruge BIM. De falder helst tilbage til AutoCAD og Sketchup. Flere synes, at arbejdet med Revit føles som at udfylde sin selvangivelse.
• Det er ikke lykkedes at kunne skitsere, formgive og lave afprøvninger i BIM, men man benytter mest BIM til at projektere de designs, der er lavet i andre programmer.
• Der er ikke BIM i konkurrence-afdelingerne, men er der krav til BIM (IFC) aflevering, lader man en konstruktør modellere en parallel model den sidste uge før aflevering.
• Man lader i stor stil konstruktører om BIM-arbejdet. De modellerer hurtigt og med mange detaljer, hvilket gør det næsten umuligt for arkitekterne at blive ved med at foretage design-ændringer. Dette skaber en “kløft” mellem arkitekter og konstruktører.
• Konceptuelle designs og udfordrende formgivning er meget svært at få til at fungere med Revit. Skrå eller ikke parallelle vægge kan f.eks. give mange problemer.
• Tegningerne bliver ikke så smukke som fra AutoCAD.
• Man ansætter nyuddannede konstruktører alene til at styre BIM, hvilket bliver til et fordyrende “lag” af medarbejdere på tegnestuen.
• Der er en BIM-manager, der er ansvarlig for at lave “Families” og løbende opdatere tegnestuens objekter og templates, hvilket er et omfattende arbejde.
• Tegnestuerne tjener ikke flere penge efter at have implementeret BIM. Dette er klart det største problem, og en direkte konsekvens af alle de ovenstående punkter!
• De fleste tegnestuer har købt software, der kræver ny hardware og hvor projekterne hurtigt bliver meget “tunge”.
• De fleste tegnestuer har ikke prioriteret at kunne arbejde godt med de åbne standarder (IFC) som bl.a. er påkrævet på offentlige projekter, og som får projekterne til at glide bedre mellem rådgiverne.
• Det er meget svært at få arkitekterne til at bruge BIM. De falder helst tilbage til AutoCAD og Sketchup. Flere synes, at arbejdet med Revit føles som at udfylde sin selvangivelse.
• Det er ikke lykkedes at kunne skitsere, formgive og lave afprøvninger i BIM, men man benytter mest BIM til at projektere de designs, der er lavet i andre programmer.
• Der er ikke BIM i konkurrence-afdelingerne, men er der krav til BIM (IFC) aflevering, lader man en konstruktør modellere en parallel model den sidste uge før aflevering.
• Man lader i stor stil konstruktører om BIM-arbejdet. De modellerer hurtigt og med mange detaljer, hvilket gør det næsten umuligt for arkitekterne at blive ved med at foretage design-ændringer. Dette skaber en “kløft” mellem arkitekter og konstruktører.
• Konceptuelle designs og udfordrende formgivning er meget svært at få til at fungere med Revit. Skrå eller ikke parallelle vægge kan f.eks. give mange problemer.
• Tegningerne bliver ikke så smukke som fra AutoCAD.
• Man ansætter nyuddannede konstruktører alene til at styre BIM, hvilket bliver til et fordyrende “lag” af medarbejdere på tegnestuen.
• Der er en BIM-manager, der er ansvarlig for at lave “Families” og løbende opdatere tegnestuens objekter og templates, hvilket er et omfattende arbejde.
• Tegnestuerne tjener ikke flere penge efter at have implementeret BIM. Dette er klart det største problem, og en direkte konsekvens af alle de ovenstående punkter!
Så vidt altså de fejl, det er vigtigt at undgå. Men hvad skal man så sørge for at gøre rigtigt, hvis BIM skal være en succes?
Læs Thomas Graabæks syv overordnede råd i guiden ”Kom godt i gang med BIM”.
Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.
