23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lund & Staun udvider

Tømrermester Per Frandsen indstiller sig firma Frandsen-Byg og bliver entrepriseleder hos Lund & Staun.

Siden 2005 har Per Frandsen drevet det lille tømrerfirma, Frandsen-Byg ApS, med base i Nørresundby. Men fra starten af 2015 bytter han titlen som selvstændig tømrermester ud med en stilling som entrepriseleder hos Lund & Staun A/S.

Fremover skal Per Frandsen ikke selv have værktøjet i hånden. I stedet skal han som entrepriseleder fokusere på kundekontakt, tilbud og entreprisestyring. Dermed afvikler han også sit firma.

- Hos Lund & Staun ser jeg frem til at kunne gøre det, jeg holder af, at sikre den gode kontakt til kunderne og bringe opgaverne sikkert i mål. Selvom Lund & Staun hører til blandt de store tømrerfirmaer i Aalborg, så passer deres værdier og historie godt sammen med det lille firma, jeg kommer fra, fortæller Per Frandsen.

Ikke et opkøb

Hos Lund & Staun understreger man, at der ikke er tale om et opkøb.

- Vi har som sådan ikke overtaget Frandsen-Byg, men vi er naturligvis meget glade for, at Per kommer over til os. Det passer fint med vores ønske om fortsat at udvikle os, og vi håber naturligvis, at mange af de faste kunder hos Frandsen-Byg vil følge med over til os, forklarer Henrik Staun, salgsdirektør hos Lund & Staun.

Per Frandsen har første arbejdsdag hos Lund & Staun den 5. januar 2015.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094