23948sdkhjf

3.180 indviede isstadion

Renoveringen af Iscenter Nord i Frederikshavn blev indviet den 5. december. Og der er sket forbedringer fra yderst til inderst i iscentret, som er opført af byggefirmaet Trigon.
På bare syv måneder er Nordjyllands ældste isstadion forvandlet til en topmoderne isarena.

Den 5. december oplevede 3.180 tilskuere så åbningskampen i den nyrenoverede isarena, som har fået flere tilskuerpladser og moderne underholdningsudstyr. Fra siddepladserne er der nu bedre udsyn på grund af niveauforskelle mellem sæderækkerne. Iscentrets cafeteria er også flyttet under ombygningen, så det nu ligger mellem de to haller.

Lokale bag og i byggeriet
For bare et år siden blev der givet håndslag på at renovere Iscenter Nord i fællesskab, og nu kan gevinsten af et samarbejde mellem private investorer og Frederikshav Kommune høstes.

Projektet er gennemført af det lokale firma Trigon. Prisen er 40 millioner kroner. Kommunen bidrager med de 21 millioner kroner, mens de resterende millioner kommer fra en investorgruppe. Renoveringen og ombygningen giver hallen plads til 3.600 tilskuere med mulighed for udvidelse til 4.000.

- Jeg er virkelig imponeret over det gode og effektive samarbejde, som ligger til grund for, at vi nu kan tage vores nye iscenter i brug. Ambitionsniveauet har været højt, og kommunen har sammen med erhvervslivet vist, hvor godt vi kan lykkedes i fællesskab. Mange tak for en konstruktiv proces, og et stort skulderklap til alle dem, som har knoklet ude på byggepladsen for at nå i mål på rekordtid, siger Borgmester, Birgit S. Hansen.

Byggeriet skal først endeligt afleveres i midten af januar. Derfor er der blandt andet ikke etableret elevator endnu, ligesom der er færre parkeringspladser til rådighed indtil byggepladsen fjernes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109