23948sdkhjf

Tabsgivende projekter præger Integos indtjening

Omsætningen er steget med 18 procent, men årets resultat er negativt påvirket af tab på to store projekter.
To tabsgivende projekter og implementering af købet af SysTek-Skræddergaard i Herning præger Integos regnskab for 2013/2014. Det har gjort, at indtjeningen er mere end halveret i forhold til det forrige regnskabsår med et resultat efter skat på 4,5 millioner kroner.

Omsætning er til gengæld steget med ikke mindre end 18 procent til 501 millioner kroner. Det betyder, at virksomheden har taget store markedsandele i et ellers stagnerende og delvist faldende marked.

- Vi har været negativt påvirket af, at en stor kunde midt i et projekt er gået i rekonstruktion og af negativ udvikling på et andet stort projekt. Disse to projekter udgør den væsentligste afvigelse i forhold til det forventede resultat. Samtidig er vi vokset med godt 100 medarbejdere inklusive opkøb, og denne investering vil vi først for alvor få værdien af de kommende år, siger administrerende direktør Jens Frost Mikkelsen fra Intego, der ellers er tilfreds med regnskabet, i en pressemeddelelse.

Positive forventninger
Det er ledelsens forventning, at der i det kommende regnskabsår igen kan realiseres en vækst i omsætningen og en markant forbedret indtjening i niveauet 15-20 millioner kroner. Forventningen er dels baseret på en realisering af potentiale og synergier i de gennemførte opkøb, dels et uudnyttet potentiale i de nyudviklede koncepter, som Intego har investeret betydelige ressourcer i:

- 2015 bliver et år, hvor vi vil fortsætte den positive organiske vækst. På den korte bane vil bundlinjen blive forbedret betydeligt, men vi skal også hele tiden vækste på toplinjen og herved tage markedsandele. Det er vores klare målsætning, og det har vi en klar forventning til også på længere sigt, siger den administrerende direktør.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143