Aberdeen Asset Management har netop købt ejendommen Nygade 1-3 i København på vegne af Danica Pension.
Ejendommens købspris udgør 275 mio. kr., og der er afsat yderligere ca. 100 mio. kr. til udvikling.
I løbet af 2015 planlægger Aberdeen at konvertere 6.000 kvadratmeter tomme kontorer til 57 lejligheder, og samtidig skal der istandsættes cirka 1.500 kvadratmeter kontorer, som Kilroy Travel netop har underskrevet en 5-årig lejeaftale på. I løbet af 2016 skal ejendommens butikslokaler endvidere optimeres.
Hos Aberdeen oplyser Eva Riedel, der er Head of Communication & Marketing, at det endnu ikke er besluttet, hvilke firmaer der skal involveres i projektet.