23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Runder 150 millioner i jubilæumsår

Øbro Træ runder 75 år i 2015 og har de senere år haft succes med at sætte håndværkeren i fokus.

I 1940 kunne tømmerhandler Jens Pedersen overtage lejemålet og varelagret i Randersgade til en samlet pris på 30.000 kr., som skulle betales omgående. Det lykkedes at låne pengene, og tømmerhandlen skabte i det første driftssår en omsætning på 100.000 kr.

Siden er der sket meget, og her i jubilæumsåret forventer Øbro Træ A/S at sælge for mere end 150 mio. kroner fordelt på en afdeling i Randersgade, København og et engroscenter i Nordhavnen, hvorfra alle leveringer til Sjælland og øerne gennemføres.

- Nu er det jo ikke omsætning, der gør det alene. Men for at sikre de rigtige indkøbspriser og dermed kunne deltage i en fortsat skærpet konkurrencesituation, så kræver det jo i disse tider en betydelig volumen, siger direktør Uwe Plugge.

De senere års markante vækst kan ifølge direktøren henføres til, at kunderne har taget godt imod forretningsmodellen, hvor håndværkeren sættes i fokus med mulighed for at etablere egen indkøbsforening.

- Da vi købte virksomheden i 2011, var det med særligt fokus på salg til den professionelle håndværker, men alligevel var det helt naturligt at tage afdelingen i Randersgade med i handlen, fortsætter Uwe Plugge.

De mange forandringer i Øbro Træ har dog været centreret omkring logistikcentret i Nordhavnen, hvorfra alle leveringer til Sjælland og øerne gennemføres.

75 års-jubilæet markeres løbende i 2015 med forskellige jubilæumsarrangementer og jubilæumssalg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063