http://vafo.dk/article/20150117/ARTIKLER/150119484Den 62-årige Bjarne Hansen stoppede som selvstændig ved årsskiftet. Give El overtog fra 1. januar Bjarnes EL-Service, og nu skal Bjarne Hansen arbejde freelance for Give El i stedet. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. Overdragelsen betyder, at Bjarne Hansen fortsætte med egne kunder og egen bil, der dog bliver iklædt Give Els logo. - Jeg har kendt Bjarne gennem flere år fra vores samarbejde i vagtordningen. De sidste par år har jeg da stukket lidt til ham og spurgt til, om han ikke snart skulle til at gå på pension. Men det var han ikke specielt interesseret i. Da vi så fik snakket om denne her ordning, faldt tingene på plads, og det glæder mig meget. Bjarnes område er for os et godt område at komme ind i, og jeg har jo også nogle ”personlige aktier” i området Grønbjerg/Filskov, idet jeg jo er født og opvokset i Filskov, siger Bo Kristensen, indehaver af Give El, til Vejle Amts Folkeblad. På Give Els hjemmeside står der, at virksomheden har fire lærlinge og 11 montører ansat. Originalartikel: