23948sdkhjf

Forslag: Arkitema giver Aarhus nyt liv

Arkitema har lavet et projektforslag om 124 boliger, erhverv og rekreation på i alt 9500 kvadratmeter i Latinerkvarteret.
Arkitema Architects har tegnet 124 boliger til et område af Latinerkvarteret i Aarhus. Det er NRE Denmark, der er interesseret i området, og området bliver udviklet af Remien Ejendomme.

I den forbindelse har NRE Denmark haft tre arkitektvirksomheder til at se på, hvor mange lejligheder, der kan bygges inden for rammerne af områdets lokalplan.

Det nye boligprojekt, Maskinmestergaarden, tager sit navn efter sin forgænger og formidler, at projektet ikke kun vil huse boliger og erhverv, men i høj grad indtænker byen i form af et rekreativt gårdrum.

- Med Maskinmestergaarden aktiveres et område i Latinerkvarteret, der før var forbeholdt skolefunktion og parkering. I fremtiden vil projektet sikre en ny, grøn og rekreativ passage i byen. Et sted for byens borgere og for beboerne i Maskinmestergaarden, fortæller partner hos Arkitema, Kim Risager.

Ny grøn passage i byen
Maskinmestergaarden åbner stedet op via en ny passage, der skaber en offentlig forbindelse mellem Borggade og Paradisgade. Et nyt og grønt parkrum, hvor siddepladser langs passagen tilbyder grønne åndehuller midt i byen. Samtidig udgør en stor sydvendt siddetrappe alternative opholdsmuligheder for borgerne.

Projektet går fra Borggade, igennem gården og ud til Paradisgade, hvor det eksisterende hus omdannes til boliger i tre etager. I Borggade bliver der opført et helt nyt bolighus, der mures i tegl og hvidmales, så huset indpasser sig i den eksisterende gades hvide og enkle arkitektur.

- Vi er bevidste om at understøtte Borggades karakteristiske hvide udtryk. Samtidig varierer vi boligernes bygningshøjde og skaber rum for taghaver og tagterrasser, der er med til at afslutte bebyggelsen med et grønt motiv mod himlen, forklarer Kim Risager.

For at skabe grobund for en levende bebyggelse er boligerne målrettet forskellige beboertyper som studerende, par og familier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109