23948sdkhjf

Raunstrup klar til mere OPP

En succesfuld aflevering af Randers’ nye svømmehal giver blod på tanden hos byggevirksomheden.
Raunstrup har som hovedentreprenør spillet en central rolle i byggeriet af Randers’ nye svømmehal, som blev indviet den 4. februar.

- Vi arbejdede med sagen i over et år, før vi indgik kontrakten. Vi var alene på banen, men vi skulle finde besparelser på 20 pct. i forhold til tilbuddet, før vi fik grønt lys, fortæller afdelingsdirektør Martin Weier Christiansen.

Udover et vellykket slutresultat glæder han sig over en lærerig proces, hvor Raunstrup undervejs skulle tage højde for mange aktørers forskellige ønsker og forventninger. Det gælder både arkitektur, indretning, funktionalitet og – ikke mindst – økonomi i både anlæg og drift.

- Det er en stor udfordring at sikre samhørigheden blandt så mange interessenter, men vi har fået rigtig god respons på vores fleksibilitet og på måden at håndtere både et komplekst byggeri og en kompleks proces på, siger Martin Weier Christiansen.

For administrerende direktør Søren Kristensen har det også stor værdi, at virksomheden nu har fået erfaring med at gennemføre et OPP-projekt:

- Det betyder, at vi nu er gearet til at selv at indgå som tovholder på OPP-projekter, og det er et forretningsområde, vi ser stort potentiale i, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141