Bygherren Lejerbo har sat Arkitekt Bo Christensen til at være projektleder på opgaven, og han er i fuld gang med at gøre tegningerne færdige, så byggeriet kan komme i licitation. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
- Rammebeløbet for dette projekt er sat til cirka 12 millioner kroner. Hertil kommer så udgifter til køb af grund, tilslutningsafgifter og forskellige honorarer, siger Bo Christensen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Efter planerne vil de første lejere få mulighed for at flytte ind i foråret til næste år. Punkthuset vil bestå af otte lejligheder, der vil blive på 90 kvadratmeter.