23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

TS-Tegl køber konkurrent

Låsby-virksomheden har overtaget Dansk Stål Tegl.

Overligger-producenten har overtaget kunderne og produktionsapparatet hos Dansk Stål Tegl i Ebeltoft. Og det hele er rykket til Låsby i Midtjylland.

- Vi får en større kundeflade og en bedre udnyttelse af vores kapacitet. Vi får noget mere igennem vores fabrik, siger direktør Torben Højbjerg.

Torben Højbjerg ser opkøbet som en rationalisering, der gør, at produktionsapparatet på fabrikken i Låsby får en bedre udnyttelse. Derudover matcher de to virksomheder hinanden i forhold til produktudvalg.

Ingen konsekvenser for kunderne

Dansk Stål Tegl stod over for en stor investering, og det kunne ikke hænge sammen. Derfor kom overtagelsen i stand. Opkøbet betyder, at Dansk Stål Tag-varemærket vil forsvinde, men det får ingen konsekvenser for kunderne.

- Det får ingen praktisk betydning for kunderne og for den daglige håndtering, fortæller direktøren.

Overtagelsen betyder også, at der kommer to nye ansatte i Låsby, så der er i alt er 8-9 ansatte hos TS-Tegl. Med flere ansatte kommer der også et ønske om at sprede sig geografisk i Danmark.

- Vi har en ambition om, at vi gerne vil sælge mere på Sjælland, siger Torben Højbjerg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|