23948sdkhjf

Træhuse med minimalistisk arkitektur hitter

Danske Skovbo, der er blandt landets største producenter af træhuse, oplever netop nu en voldsom efterspørgsel på utraditionelle træhuse med minimalistisk arkitektur. Ifølge fremtidsforsker er årsagen øget fokus på det enkle liv og muligheden for at få et hus, som afspejler en unik og individualistisk stil.
- Danskerne drømmer om et hus, som ikke ligner naboens. Derfor falder mange for den minimalistiske arkitektur med lige, ubrudte linjer og store, åbne glaspartier. Samtidig afspejler minimalismen enkelhed, som matcher drømmen om det simple og ukomplicerede liv, forklarer fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria, som i mange år har beskæftiget sig med danskernes bolig- og forbrugsvaner.

Og det er en tendens, som Skovbo kan nikke genkendende til. I dag ligger billedet af et træhus langt fra små bjælkehytter med græs på taget. I stedet skal træhusene opfylde danskernes drømme om modig og moderne arkitektur, køkkenalrum med højt til loftet og store børneværelser.

Arkitekturen afspejler, hvem vi er
Skovbos minimalistiske træhuse taler således direkte ind i tidsånden. Ifølge fremtidsforskeren virker den stramme arkitektur netop tiltrækkende på mange, fordi den symboliserer en ren og enkel livsholdning uden forstyrrende elementer og uoverskuelige detaljer. Samtidig giver danskernes øgede velstand flere muligheder for at realisere boligdrømmene.

- Med rentefrie lån og store friværdier har danskerne økonomien til at bygge præcis det hus, de ønsker sig. Derfor skal vores hus ikke længere vise vi er rige, men indholdsrige. Vores huse afspejler nemlig, hvem vi er, forklarer Anne-Marie Dahl.

Derfor går Skovbo også forrest med en serie af arkitekttegnede træhuse, der blandt andet byder på skæve vinkler og taghældninger, minimalistiske tagløsninger uden udhæng og enorme vinduespartier, som inviterer naturen helt ind i boligen.

Ikke som de andre
Det er dog ikke kun den minimalistiske arkitektur, som lokker, når stilbevidste danskere lader Skovbo bygge familiens nye træhus. Muligheden for at skabe en personlig og skræddersyet bolig, som dækker familiens behov, står nemlig også højt på listen.

- Vi oplever ofte, at folk kommer med deres egen tegning og med en række individuelle ønsker til deres nye drømmehus. Derfor tager vores arkitekter også udgangspunkt i den enkelte familie, når stregerne til et moderne træhus skal slås, fortæller Allan Dahl, der er direktør i Skovbo.

Kilde: Skovbo - http://www.skovbohuse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078