23948sdkhjf

Jacobsen Group vil bygge boliger i retsbygning

Boliger og p-pladser på vej på central grund i Herning.
I 2012 blev Hernings nye retsbygning taget i brug. Siden har den gamle retsbygning i city stået tom. Nu sker der noget på den store, centrale grund.

Da Retten i Herning for knap tre år siden flyttede ind i et stort nybyggeri i Haraldsgade, efterlod det et åbent sår i Hernings centrum. Siden har den gamle retsbygning, som er ejet af Statens Ejendomsselskab Freja, stået tom. Men nu sker der noget på den store, centrale grund på adressen Nygade 3.

Herning Kommune har nemlig forhandlet en aftale hjem med Freja, - en aftale, hvor Jacobsen Group efterfølgende træder ind og overtager kommunens købsret. Jacobsen Group udvikler og administrerer en række ejendomme i det midtjyske område.

Aftalen betyder, at Jacobsen Group indretter boliger i den del af den gamle retsbygning, som er bevaringsværdig. En andel del af bygningen - den del, der ligger tættest på Herning Kirke - rives ned. Her bygges også boliger ud mod Nygade. Bag ved nybyggeriet bliver der plads til op imod 40 p-pladser. Dem køber kommunen retten til - til glæde for borgerne.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu sker noget på denne helt centrale grund i Herning, siger borgmester Lars Krarup (V).

- Vi sikrer en række nye p-pladser, og samtidig sker der yderligere udvikling i et af de mest spændende områder i byen i disse år. De nye boliger indrettes tæt ved gågaden, Torvet og de mange nye ungdomsboliger, der er på vej i city. Dermed fortætter vi området i det centrale Herning yderligere, og det er et stærkt ønske hos byrådet, siger borgmesteren.

Et enigt byråd vedtog tirsdag 3. marts at godkende planerne. Der skal nu laves en lokalplan for området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078