23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Højhuse på Odense Havn

En moderne storby har høje huse, og derfor skal der også bygges højt i Odense. Gerne i 17 etager eller højere.

Sådan lyder meldingen fra by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), der disse dage er i Cannes i Frankrig til investormessen Mipim. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- De signaler, jeg får fra investorerne hernede, er, at de i stigende grad er opmærksomme på Odense, og at der er stor interesse for at bygge højt, siger hun til Fyens Stiftstidende og oplyser, at tankerne om flere højhuse indgår i arbejdet med en ny udviklingsplan for havnen, By- og Kulturforvaltningen er i gang med.

Borgmester Anker Boye (S) ser også gerne, at Odense vokser sig højere og peger ligeledes på Odense Havn som stedet, hvor det skal ske.

Han oplyser, at der allerede er konkrete planer om et nyt højhus på Odense Havn. Kontrakten er underskrevet og vil blive offentliggjort senere, siger borgmesteren til Fyens Stiftstidende.

- Vi har sendt det signal til investoren, at vi ønsker at øge volumenen og gerne vil op i højden. Om det så bliver 12, 15 eller 17 etager? For min skyld gerne, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|instance-web03