Færre klager over dårligt byggearbejde
Byggeriets Ankenævn fik i 2014 det laveste antal sager siden 2008. I 2014 modtog ankenævnet 573 klager. Det er 95 færre end året før og det laveste antal siden 2008.
I 2014 modtog ankenævnet 573 klager. Det er 95 færre end året før og det laveste antal siden 2008.
Samtidig faldt andelen af sager, hvor forbrugerne fik helt eller delvis medhold, fra 82 procent til 77 procent.
Det fremgår af årsberetningen for Byggeriets Ankenævn, der offentliggøres i dag, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad..
Sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn Louise Larsen tør dog ikke kalde det faldende antal sager for en tendens.
- Vi får først sagerne ind et til to år efter, arbejdet hos forbrugerne er færdiggjort, så der er tale om arbejde, der er udført for snart flere år siden, og det vil derfor være uforsigtigt at snakke om tendens på baggrund af tallene for et enkelt år.
Man skal være varsom med at tolke noget i forhold til, om krisen er overstået, om forbrugerne er blevet mindre kritiske eller virksomhederne udfører bedre arbejde, siger Louise Larsen til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
Hun oplyser, at der gennemsnitligt nu går 21 måneder fra et arbejde er færdiggjort til ankenævnet modtager klagerne. Det er eksempelvis fem måneder mere end i 2010. Forklaringen kan være den ny forældelseslov fra 2011, der betyder at der modtages flere sager, der er ældre end fem år.
tøtte