De 240 nye ungdomsboliger kaldet Henius House på den gamle eternitgrund i Aalborg er sammen med arkitekten Klaus Toustrup fra arkitektfirmaet C.F. Møller netop udpeget til at modtage den prestigefulde arkitekturpris, Betonelement-Prisen 2015. Og juryens begrundelse minder om bygningerne selv: Det er modsætningerne, der skaber det fuldendte og ligefrem musikalske resultat, forklarer juryformand Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center.
- Det er lykkedes Klaus Toustrup og kollegerne at tage det enkle og prunkløse elementbyggeri, hvor man både kan se og mærke betonens rå tekstur, og så parre det med overraskende facader i træ og metal i stærke farver. Det skaber et smukt samlet forløb som en musikalsk basgang omsat til moderne betonbyggeri, fortæller Kent Martinussen.
Betonelement-Prisen er indstiftet af Betonelement-Foreningen i 1978. Den gives som en anerkendelse for på højt arkitektonisk niveau at anvende betonelementer i et byggeri. Betonelement-Prisen er tidligere gået til bl.a. Bjarke Ingels og tegnestuen BIG.
tøtte