- Grænsen for hvornår dine medarbejdere skal betale skat af julegaven er i 2014 hævet fra 700 til 800 kroner inklusive moms. På sam me tid er det samlede loft for personalegaver hævet tilsvarende fra 1.000 kroner til 1.100 kroner. De øvrige regler er uændrede, forklarer advokat Allan Højbak fra Advodan i Aalborg.
Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at du skal indberette gavebeløbet til SKAT som løn, og at du kan trække hele udgiften fra som en driftsomkostning.
Sådan er reglerne for jule- og personalegaver:
- Medarbejdere kan årligt modtage personalegaver skattefrit, så længe værdien er under bagatelgrænsen på 1.100 kroner om året.
- Som "gaver" anses personalegoder, der ikke skal bruges i forbindelse med selve arbejdet, herunder påskønnelser i form af vin, blomster, gebyr til motionsløb etc.
- Jule- og nytårsgaver er skattefrie, så længe markedsværdien ikke overstiger 800 kroner. Det gælder også, selvom den samlede bagatelgrænse på 1.100 kroner er overskredet.
- Kontantgaver er skattepligtige og gavekort er som udgangspunkt også skattepligtige.
- Det er medarbejderens ansvar at indberette beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiveren i løbet af året giver gaver, som samlet set har en værdi, der overskrider 1.100 kroner. Arbejdsgiveren skal indberette gaven, hvis det er en kontantgave, eller hvis han har givet en gave, hvis værdi i sig selv overstiger 1.100 kroner.
tøtte