23948sdkhjf

Mariendal Comfort og T3 Automatik går sammen…

Mariendal Gruppen øger sit fokus på CTS ved at indgå partnerskab med T3 Automatik ApS i Holstebro fra den 1. november 2007. Mariendal Comfort Aps. skifter i forbindelse med det nye partnerskab navn til T3 Automatik Aalborg Aps.
Målet med det nye samarbejde mellem Mariendal Comfort og T3 Automatik er at være den foretrukne leverandør af Trend CTS systemer og være specialist inden for styring, regulering og overvågning af energi, varme-, ventilations- og køleanlæg, samt andre tekniske installationer.

Med samarbejdet skabes en af landets stærkeste Trend-udbydere med Per Thomsen og Thomas Thomsen fra T3 og John Pedersen fra Mariendal Comfort, alle med mange års erfaring med Trend systemer.

- Kunderne får en professionel oplevelse, uansat om der er tale om servicering af eksisterende Trend CTS systemer eller montering af nye, udtaler Per Thomsen T3 Holstebro.

Trend er en af Europas førende producenter inden for fuldt integrerede systemløsninger af CTS-anlæg. Et Trend CTS-anlæg giver overblik over anlæggenes drift og hjælper til med at opretholde den optimale balance til minimale driftsomkostninger og mindst muligt energiforbrug. En af Trend systemets store fordele er, at det er bagud kompatibelt, dvs., at man altid kan bygge videre på sit Trend system, efterhånden som bygningens anvendelse ændres, eller der bygges til!

Oprettelsen af T3 Automatik Aalborg ApS er en klar styrkelse af T3 Automatik og Mariendal’s nuværende CTS-afdeling, og skal ses i lyset af, at såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor efterspørger mere styring og overvågning af både indeklima og energiforbrug. Administrerende direktør i Mariendal Gruppen Keld Ramlov forklarer:

- Der er en stigende efterspørgsel efter bedre arbejdsklima til de ansatte. Det er vigtigt, at der er en god atmosfære i virksomhederne, således at de ansatte kan tænke kreativt og bevare en høj produktivitet. Kunderne ønsker også at opnå den højest mulige komfort og driftssikkerhed. Og med installation af et Trend CTS-anlæg kan vi nu opfylde alle disse ønsker!

- Der er i øjeblikket et lovpligtigt krav i kølebranchen om eftersyn en gang om året. Der er nu også kommet krav fra myndighedernes side om en øget dokumentation af de tekniske installationer, herunder ventilations- og varmeanlæg, for at kontrollere, at de kører energirigtigt, udtaler John Pedersen, der fortsætter som direktør i den nye T3-afdeling i Aalborg.

- Den nye konstellation styrker T3 Automatik’s nuværende position som leverandør af Trend CTS systemer og Mariendal Gruppens position som førende samarbejdspartner indenfor hele Teknik-området med stærke kompetencer indenfor el, IT, sikring, automatik og CTS. Vi ser os selv som en solid, troværdig og fremadrettet samarbejdspartner. Det er vores grundholdning, at vi skal skabe værdi for kunderne. Det gør vi ved i alle sammenhænge at tænke os om og gennemføre de løsninger, der bedst muligt opfylder kundernes ønsker og forventninger, slutter Keld Ramlov.



Kilde: Mariendal Gruppen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144