23948sdkhjf

MT Højgaard nedjusterer med 40 mio. kr.

MT Højgaard kom ud af 3. kvartal med en omsætning for de tre første kvartaler på 8,6 mia. kr. Det er 781 mio. kr. mere end efter 3. kvartal i 2006. Forventningerne til resultatet før skat for hele 2007 er nu i niveauet 185 mio. kr. i stedet for som tidligere udmeldt i niveauet 225 mio. kr.
MT Højgaard kom ud af 3. kvartal med en omsætning for de tre første kvartaler på 8,6 mia. kr. Det er 781 mio. kr. mere end efter 3. kvartal i 2006. Efter 3. kvartal 2007 havde MT Højgaard et resultat før skat på 130 mio. kr. - det er 121 mio. bedre end for den samme periode i 2006. Koncernen havde ved udgangen af 3. kvartal en samlet ordrebeholdning på ca. 11 mia. kr. Det svarer til ca. et års produktion. Ordrebeholdningen er efter årets tre første kvartaler steget med 395 mio. kr.

- Udviklingen er tilfredsstillende og viser, at vores initiativer for at forbedre lønsomheden har effekt. Samtidig oplever vi en opbremsning i markedet – det ikke er helt så hektisk som for et år siden. Vi har derfor heller ikke det samme voldsomme pres på ressourcerne – dvs. arbejdskraft og materialer, fortæller koncerndirektør Kristian May.

Ændret regnskabspraksis
Koncernen har netop ændret regnskabspraksis, så omsætning og avance på solgte projektudviklingssager først indregnes, når aflevering og risikoovergang til køber har fundet sted. Ændringen sker som følge af udviklingen i såvel international som national fortolkning vedrørende indregning af projektudviklingssager. Den ændrede regnskabspraksis er i overensstemmelse med det nye udkast til fortolkningsbidrag om salg af ejendomme (IFRIC D21), som det internationale fortolkningsorgan IFRIC har udsendt i juli 2007.

Praksisændringen betyder, at forventningerne til resultatet før skat for hele 2007 nu er i niveauet 185 mio. kr. i stedet for som tidligere udmeldt i niveauet 225 mio. kr.

- Vi har måttet ændre vores regnskabspraksis. Det betyder, at dele af omsætningen og avancen fra vores projektudvikling, som endnu ikke er afleveret, er udskudt til, at projekterne er overdraget til kunderne. For resultatet af vores aktiviteter har det ikke betydning, idet omsætningen og avancen for disse projekter blot indtægtsføres i takt med projekterne færdiggøres og afleveres, fortæller Kristian May.

Fremtiden
Bygge- og anlægsaktiviteterne forventes at toppe i 2007, og en svag nedgang som følge af afmatningen på boligmarkedet forventes at påvirke aktivitetsniveauet i det danske marked i 2008.

Koncernens ordrebeholdning var på ca. 11 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Det svarer til ca. 1 års produktion. Specielt på udlandsaktiviteterne har MT Højgaard i 2007 oplevet en stigende omsætning.

- Vi har gang i mange spændende projekter i udlandet, og der ligger mange muligheder, som vi vil se på. Vores største marked vil dog fortsat være det danske, slutter Kristian May.
Kontakt

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11