23948sdkhjf

Billigere byggeri på vej - AlmenBolig+

Velfærdsministeren godkender stort forsøg med billigere byggeri. KAB vil forsøge at bygge 2.000 almene boliger til en pris, der er ca. 30 procent under det normale.
Velfærdministeren har godkendt et stort forsøg med billigere byggeri.

KAB vil fra 2008 til 2011 bygge 2.000 nye boliger i et storstilet forsøgsprojekt. Det vil betyde nye boliger fra 5.500 kroner til 8.200 kr. om måneden i en størrelse fra 80 m2 op til 125 m2. Der bliver derfor tale om en væsentlig mindre husleje end normalt. Boligerne skal opføres der, hvor behovet er størst, nemlig i vækstområderne, herunder København, Trekantområdet og Århus.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden forsøger at udvikle byggeriet og bygger bedre og billigere for at sikre en god og attraktiv almen sektor også i fremtiden. Det er vigtigt, at vi har boliger, som er til at betale for mennesker med helt almindelige gennemsnitslønninger. Derfor er jeg glad for, at vi nu kommer i gang med et godt og reelt byggeri, der er billigere end normalt, siger velfærdsminister Karen Jespersen.

Boligerne kan bygges og drives billigere, fordi den enkelte beboer selv skal yde en indsats med indretningen og den daglige drift. Samtidig bliver byggeprocessen gennemrationaliseret og gennemindustrialiseret.

De første boliger er planlagt til at være parat i 2009. Går det godt med de forsøgets 2.000 boliger, er vejen banet for mere og billigere byggeri.

Det har været en betingelse for godkendelse af forsøget, at lejerne får den nødvendige beskyttelse - herunder ikke mindst at der tages hensyn til lejere, der ikke kan deltage i driften af ejendommen pga. alder, handicaps eller andet. Velfærdsministeriet er med i en følgegruppe, der skal overvåge, at betingelserne for forsøget overholdes.

Læs mere om forsøget på KAB's hjemmeside

Kilde: KAB

Læs mere om: kab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093