Den midtjyske VVS-installatør er kommet i stærkt selskab i kampen om en stor VVS-entreprise på akutcenter-byggeriet ved Regionshospitalet Viborg. Virksomheden er prækvalificeret sammen med fire af de største teknikentreprenører i Danmark Bravida, Brøndum, Kemp & Lauritzen og Wicotec Kirkebjerg.
- Det er første gang, at vi er prækvalificerede til en entreprise på den her størrelse. Men vi har ambitioner om at blive lidt større, og entreprisen passer godt ind i den strategi, siger Mette Rasmussen, projektleder og beregner hos Tonnys VVS.
Tonnys VVS er prækvalificerede sammen med underentreprenører D-tek på sprinkler og AGA på medicinske gasser.
Flere projekter for regionenMøldrup-installatøren har tidligere udført andre opgaver på Regionshospitalet Viborg. I øjeblikket er installatører ved at afslutte en ombygning af omklædningsfaciliteterne i bygning 5. Sidste år stod virksomheden for VVS-installationer på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, som også hører ind under Regionshospitalet.
- Vi er blevet oplyst, at udbudsvinderen bliver fundet inden sommerferien, siger Mette Rasmussen.
Det samlede byggeprojektet omfatter cirka 24.500 kvadratmeter nybygning og cirka 7000 kvadratmeter ombygning i det eksisterende hospital. Det skal stå færdig i 2017.
Under entreprisen gennemføres ligeledes demonteringsarbejder i forbindelse med ombygningsarbejderne i det eksisterende hospital.