23948sdkhjf

63 byggekonkurser i april

Ikke siden 2011 har bygge- og anlægsbranchen været ramt af flere april-konkurser.
63 bygge- og anlægsvirksomheder drejede nøglen om i april, og det bringer det samlede antal byggekonkurser for de fire første måneder af året op på 204.

Det er knap 30 procent flere end i samme periode sidste år, hvor 157 byggevirksomheder bukkede under for gældspresset. Samtidig er antallet af april-konkurser det højeste siden 2011, hvor der var 69 konkurser i byggeriet.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Byggeri holder man dog igen med at male fanden på væggen.

- Sammenholdt med de seneste tal for beskæftigelsen, der viser en stigning, kan det virke paradoksalt, at der er flere konkurser. Men det hænger formentlig sammen med, at mens mange virksomheder i branchen klarer sig bedre og ser lysere på fremtiden, så er der også en restgruppe af virksomheder, som har sværere ved at vriste sig fri af de dårlige tider, udtaler chefkonsulent i Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm.

Presset marked for de små byggevirksomheder
Beskæftigelsen er byggeriets solstrålehistorie for tiden, men konjunkturanalyser viser, at mens de store virksomheder nyder godt af offentlige investeringer, så må de små byggevirksomheder kæmpe hårdt for ordrerne . Og den situation er uholdbar.

- Det skal ikke være den offentlige sektor, der skaber gyldne tider for bygge- og anlægsbranchen. De små virksomheder er i det hårdeste marked, og de er afhængige af, at stigende boligpriser og forholdsvis lave renter sparker gang i privatforbruget, siger Andreas Fernstrøm til Building Supply.

Selvom konkurstallet er overraskende højt, insisterer chefkonsulenten på at afvente udviklingen i de næste par måneder, før han vil tale om en decideret negativ tendens.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093