23948sdkhjf

STB Byg samler virksomheder i ny afdeling

Koncernens murere, tømrere og snedkere har fået fælles ledelse og hedder nu STB Håndværk.
En organisatorisk ændring betyder, at STB Byg A/S nu udgøres af afdelingerne STB Entreprise og STB Håndværk. Sidstnævnte er en sammenslutning af firmaets murer-, tømrer- og snedkervirksomheder.

Ifølge administrerende direktør, Jens Winther, skal sammenlægningen signalere, at STB Byg er et byggefirma, der både samarbejder med de professionelle bygherrer og med hr. og fru Jensen.

Især for de private kan det være en stor fordel, at vi kan tilbyde totalløsninger med kun én kontaktperson, der styrer hele byggeprojektet, pointerer Jens Winther.

Bliver mere tilgængelige
De tre håndværkervirksomheder, der tilsammen mønstrer et halvt hundrede ansatte, er samlet under forretningschef Brian Bak. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og kommer med 30 års erfaring fra tegnestuer og byggefirmaer, hvor han har stået i spidsen for store som små byggerier.

- STB Håndværk er stor nok til at levere totalløsninger til de professionelle bygherrer, men vi er samtidig den lokale håndværker, som private kan ringe efter, når de skal have ordnet små som store opgaver, fortæller Brian Bak.

Geografisk er murerne, tømrerne og snedkerne nu rykket sammen, der hvor det hele startede tilbage i 1956 – nemlig i Jelling.

- Vi har enormt stor glæde af at have vore egne håndværkere i organisationen, selv om vi uden for lokalområdet oftest benytter os af underleverandører. Men det giver alle i virksomheden en god indsigt og viden i fagene. Nu bliver de lidt mere tilgængelige for alle andre også, hvilket vi håber folk i området vil tage godt imod, siger Jens Winther.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147