23948sdkhjf

Kjellerup VVS har aarhusiansk succes

Installatøren går i gang med to store projekter i midten af juni.
Den midtjyske VVS-installatør har forrygende travlt. Virksomheden har netop afleveret et stort projekt i Aalborg, hvor virksomheden havde teknikentreprisen på Alfa Lavals nye domicil på 6000 kvadrameter - entreprisen var på VVS, ventilation, el, CTS og sprinkling. I midten af juni starter installatører fra Kjellerup VVS op på to projekter i Aarhus.

På et af kommende aarhus-projekter har Kjellerup VVS også teknikentreprisen.

- Teknikentrepriser har vi gjort en del i de sidste tre-fire år, hvor min projektleder og jeg er tovholdere. På Aalborg-projektet deltog Elcon, Cts-Danklima og HJ Christensen som underentreprenører, fortæller ejer Claus Egholm.

To underentreprenører med på Skejby-projekt
Teknikentreprisen er på den nye Sterilcentral E8 på DNU. Aftalen er indgået med Raunstrup, der skal ombygge det eksisterende sterilcentral og lagerbygning på samlet 2200 kvadratmeter.

Derudover er der en nybygning på 100 kvadratmeter. Teknikentreprisen indeholder VVS, ventilation, vandbehandling og el.

Kjellerup vil have tre-fem mand på opgaven i 9-12 måneder - Strato Ventilation og Elcon er med som underentreprenører.

Vokset til 45 ansatte
I midten af juni starter Kjellerup VVS også op på 94 ungdomsboliger på Gøteborg Alle. Her er hovedentreprenøren JCN Bolig, og en-to mand vil være beskæftiget på projektet i et års tid på VVS-entreprisen. Ifølge indehaver Claus Egholm er der er flere større opgaver i sigte i det østjyske.

Den store travlhed betyder, at virksomheden har ansat flere medarbejdere. I øjeblikket er virksomheden 45 ansatte, og det er fem mere, end der var ved årsskiftet.

Claus Egholm forventer, at styrken skal øges med endnu tre-fem mand henover sommeren og efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094