Næstved Flisecenter har netop leveret 3.000 kvm fliser til Danmarks største tagterrasse, der er lagt på toppen af Shoppingcenter Sillebroen i Frederikssund i forlængelse af ejendommens 37 taglejligheder. Terrassen er færdiggjort i maj 2015.
Det er HME Byg & Entreprenør, der har stået for entreprisen, som er en renovering af den tidligere træterrasse, der skulle skiftes ud, fordi træet ikke kunne tåle det danske vejr og havde slået sig. I stedet besluttede man sig for en sikker og vedligeholdelsesfri fliseløsning. Terrassens samlede areal er på 4.000 kvm.