23948sdkhjf

Byggeriet af Jagtens Hus er skudt i gang

Om godt et år vil huse byggeriet huse Danmarks Jægerforbunds administration, et uddannelsescenter og et besøgscenter.
Første spadestik på administrationshuset og uddannelsescentret blev taget af borgmesteren for Syddjurs Kommune, Claus Wistoft (V) og Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen.

Byggevirksomheden Raunstrup A/S har totalentreprisen på det 2200 kvadratmeter store byggeri, og Kjellerup VVS har VVS-entreprisen.

I administrationsbygningen vil Jægerforbundets knap 60 medarbejdere komme til at arbejde i et åbent, lyst og dynamisk miljø. Huset vil ud over kontorarbejdspladser omfatte en række tekniske rum, for eksempel et lokale til partering og undersøgelse af vildt, et våbenværksted og et trofælaboratorium, hvor man kan undersøge opsatser med videre.

Uddannelsescentret vil danne den fysiske ramme om uddannelse af vildtforvaltere, jægere og naturinteresserede. Det vil være her, jægerne og naturinteresserede mødes i mødelokalerne og undervisningslokalerne og efterfølgende slapper af i kantine og i jagtstue ved pejsen.

Den sidste af de tre bygninger bliver et offentligt tilgængeligt besøgscenter for Danmarks vilde dyr og deres levesteder. Huset bliver bygget med støtte fra Realdania.

Byggeriet forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2016
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125